TV: FOA Århus støtter uddannelsesforbundet
Lærere fra blandt andre AMU- og VUC Centre, produktionsskoler og daghøjskoler er også lockoutet. Mandag holdt de møde, og FOA Århus mødte op for at vise støtten til deres kamp.
Af: Peter Justesen
Uddannelsesforbundet består af lærere og undervisere fra blandt andre AMU- og VUC Centre, produktionsskoler, daghøjskoler og er en blandet medlemsgruppe.
LO Århus støtter naturligvis også deres kamp og derfor mødte FOA Århus også op til mødet, for at vise de mange medlemmer, at de ikke står alene i konflikten.
I næste uge mødes lærerne blandt andet foran Århus Rådhus onsdag kl. 15.00. FOA Århus opfordrer medlemmerne til at møde op og støtte lærerne i deres kamp. Der må ikke forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen.