Hvordan foretrækker du at holde samtale med os?
Er du til Teams eller telefon? Eller er du mere til den traditionelle samtale, hvor du møder op i din lokalenhed? Det bestemmer du faktisk selv fra i dag i forhold til langt de fleste af de samtaler, du skal til i a-kassen.
Af: Birgitte Linea Munch og Mette Wiederholt Pedersen
Indtil nu har det været sådan, at du som ledig skulle møde personligt op til samtalerne i din a-kasse.
Men hvis corona-pandemien lærte os noget, så var det at holde virtuelle møder over Teams og andre digitale fora. Bl.a. belært af de gode erfaringer derfra, er der nu kommet nye regler for, hvordan du kan holde samtaler med din a-kasse. Du kan fra i dag stort set selv bestemme den samtaleform, der passer dig bedst: Teams, telefon eller fysisk fremmøde i din lokalenhed.
Første samtale er fremmødesamtale
Du skal dog stadig møde op i a-kassen til den allerførste samtale, efter du er blevet ledig, eller hvis a-kassen vurderer, at der er behov for at sidde i samme rum under samtalen.
Vi skriver altid til dig i din digitale postkasse på foa.dk/post, når det er tid til, at vi skal have en samtale.
Vel mødt - på Teams, over telefon eller i din lokalenhed.