Nominér en ung kollega til velfærdstalent!

Er der én af dine kolleger under 36 år, der fortjener at blive hyldet for sin stærke faglighed? Så kan du frem til den 5. april nominere hende eller ham til Velfærdstalent 2021.

FOA Ungdom og PenSam afholder for 4. år i træk ”Velfærdens Talent 100” for at hylde 100 unge velfærdstalenter, der går forrest for velfærden.

Frem til den 5. april kan du nominere en kollega under 36 år, som er medlem af FOA, og som fortjener at blive hyldet for sin stærke faglighed.  Både kolleger, borgere og pårørende kan være med til at nominere velfærdstalenterne.  

Det handler om anerkendelse og synlighed

”Prisen handler om anerkendelse. Som medarbejder betyder det virkelig meget med et klap på skulderen fra den ældre, syge eller børn og deres forældre. Samtidig er prisen med til at skabe synlighed for det kæmpe arbejde, der hver dag leveres på tværs af institutionerne inden for velfærdsområdet,” siger repræsentant for FOA Ungdom Karsten Wohlgemuth, som selv er uddannet pædagogisk assistent.

Kåring og Fejring af velfærdstalenterne

Velfærdstalenterne bliver udvalgt af et dommerpanel bestående af repræsentanter fra PenSam, FOA og FOA Ungdom.

Grundet Covid-19 finder fejringen sted virtuelt torsdag den 27. maj 2021. 

Social- og ældreminister Astrid Kragh vil være med til at hylde velfærdstalenterne.

 

Læs mere om ”Velfærdstalent 2021”

Gense fejringen af de 100 unge velfærdstalenter i 2020