Særligt for tillidsvalgte

- Jeg har det rigtig godt med, at vi er lykkedes med det i fællesskab. Det er noget, vi har gjort sammen. Ledelse og medarbejdere. Og medarbejderne de pågældende steder er blevet gladere for at gå på arbejde. Det er da fedt, siger FTR Jeannette Marie Nielsen.
Foto: Privatfoto

FTR om at gå op i tid: Den største gevinst er mere tid til faglighed

I Odense kommunes ældrepleje er 276 medarbejdere henover fem måneder gået op i tid. Det har givet mere tid til faglighed, større arbejdsglæde og mere i løn og pension. Og processen har været en kæmpe glæde at være en del af, siger Jeannette Marie Nielsen, FTR i Odense Kommune.

Af: Nana Lykke

Da Odense kommune allerede i 2017 vedtog en fuldtidspolitik, vandt den ikke gehør. Tværtimod steg antallet af deltidsstillinger fra 2017 til 2019 fra 41 procent til 44 procent.

En analyse viste da også, at flere timer i det aktuelle arbejdsmiljø overhovedet ikke stod på medarbejdernes ønskeliste. De ville hellere have fritid med familien.

Men beregninger og fremskrivninger fra kommunen viste, at der ville komme til at mangle ca. 1000 Velfærdsmedarbejdere i Odense Kommune i 2030, hvis det nuværende serviceniveau skulle bevares. 

- Af den årsag virkede det jo som en god idé, at de, der allerede var på deltid, skulle tilbydes flere timer. Men det er lettere sagt end gjort at få kollegaer til at gå op i tid, når balancen mellem krav og ressourcer har været udfordret så længe, siger Jeannette Marie Nielsen, FTR i Odense Kommune.

Arbejdsmiljø var en bremsende faktor for fuldtid

Hun understreger, at udfordringerne i Odense Kommunes Ældrepleje ikke var værre end i resten af landet. Bare de samme: besparelser, pressede medarbejdere, for lidt tid til faglighed og stort sygefravær.

- Det har været en rigtig hård hverdag med mange stresssygemeldinger og det har også præget arbejdsmiljøet internt. Sådan er det, når man er presset og ikke kan yde det, som man gerne vil - og med sin faglighed ved, at man kan, siger Jeannette Marie Nielsen.

Derfor stod medarbejderne heller ikke i kø, da der i 2021 og 2022 kom to projekter til ældreplejen i Odense, der begge skabte nye muligheder for at gå op i tid. Faktisk var der udbredt skepsis og mistro.

- Mine kolleger blev helt matte i øjnene, og jeg blev mødt af ord som: ”det kommer ikke til at ske”.

Jeg har ikke haft nogen bekymring

Jeannette Marie Nielsen har ikke haft nogen bekymring ved at gå ind i fuldtidsprojekterne som tillidsrepræsentant.

- Præmissen var, at man på landsplan skal have flere mennesker op på fuldtid. Det kan jeg sagtens forstå. 

Men samtidig kan hun også sagtens forstå, at kollegerne ikke ønskede flere timer i den arbejdshverdag, de havde i forvejen. 

- Der har været hårde vilkår, så tager man jo ikke bare nogle timer ekstra.

Med de nye projekter er stemningen vendt i Odense: 276 medarbejdere har i perioden november 2021 til marts 2022 valgt at gå op i tid. Det har samlet givet 1004 timer ekstra pr. uge til ældreplejen, svarende til 27 årsværk. Og tendensen fortsætter.

En fremtid mod fuldtid

- Forklaringen er, at medarbejderne har haft stor indflydelse på, hvordan de ekstra timer skulle bruges, og at løsningen er fundet i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, siger Jeannette Marie Nielsen. 

Først blev Odense kommune sammen med 25 andre kommuner inviteret til at deltage i projektet ”En fremtid med fuldtid”, hvor nogle få lokale arbejdspladser skulle finde løsninger på at få flere op i tid. Projektet blev søsat af kommunerne og fagbevægelsen. 

- Vi valgte selv gennem MED-systemet, hvilke arbejdspladser, der skulle være med, og hvilke medarbejderrepræsentanter fra Forvaltningsudvalget, der skulle deltage. Og en chef i HR fik tovholderfunktionen. Forløbet bestod så af fem workshops, hvor der mellem hver workshop var ”prøvehandlinger”, hvor man testede, hvad der virkede i driften. 

- Og så har vi fokuseret på ”mere tid” fremfor ”fuldtid” – eller ”En fremtid mod fuldtid”, fordi et spring fra 30 til 37 timer for nogle kan være for stort. I små bidder er det måske mere spiseligt, især når det gør en forskel for en selv, for borgeren og for fællesskabet. Og hver time batter, man kan mærke forskel med det samme.

Op i tid. Mere tid er bedre tid

Det andet projekt kom i forbindelse med vedtagelsen af budget 2022 i kommunen: 93 mio. kroner til at ansætte 200 nye medarbejdere og 50 mio. kroner til en trivselspakke til forbedring af arbejdsmiljø, kompetenceudvikling mv. 

- Jeg har været ansat i 25 år og har aldrig før oplevet sådan en gavepakke til vores område. Man måtte gnide sig i øjnene, og vi var mange, der tænkte: er det her virkelig rigtigt? Men det var det, siger Jeannette Marie Nielsen.

Dette projekt fik arbejdstitlen ”Op i tid” med sloganet ”Mere tid er bedre tid”. Det skulle i gang omgående, så fra januar 2022 skulle der bruges penge på at få allerede ansatte til at gå op i tid.

- Projektet blev mødt af skepsis, men da det blev pointeret kraftigt, at flere timer ikke betød mere arbejde, og at det arbejde, vi allerede udførte, skulle flades ud på flere timer, så ændrede stemningen sig. Det gjorde jo en kæmpeforandring, at der var penge med. Der var jo faktisk tale om en opnormering, siger Jeannette Marie Nielsen.

Lokalt ejerskab har skabt succes

Hun fortæller, at der i projektforløbene blev gjort et stort arbejde for at levere data til arbejdspladserne om netop deres timetal, antallet af ansatte, hvordan timerne fordelte sig, og hvad potentialet var for at gå op i tid på den konkrete arbejdsplads. Og det som især har virket er, at projekterne har taget udgangspunkt lokalt helt ude på arbejdspladserne. 

- Det er stille og roligt spiret frem derude. Medarbejdere og ledelse har fået det frem sammen. Fået snakket om, hvad er barriererne? Hvis vi kan få ekstra timer, hvad er det så vi drømmer om, de skal bruges til? 

 - Timerne er blevet brugt, som medarbejderne ønsker. Nogle gik foran og op i tid. Andre fulgte med. Og inspirerede flere. Metoden var lokalt ejerskab, og at det blev til virkelighed nedefra. Tilsammen er projekterne en stor succes, siger Jeannette Marie Nielsen.

Mere tid til faglighed

For de fleste medarbejdere, der gik op i tid, handlede det om at få mere tid til faglighed. - I de konkrete løsninger er der mange, der synes, at kvaliteten i kerneopgaven bliver bedre, når nogle af de ekstra timer bruges til mellem-vagter, så der bliver tid til sparring mellem vagterne. Andre bruger de ekstra timer til at fordybe sig i deres tovholder- eller specialistfunktioner. Og så er der mange aftenvagter, der er gået op i tid, og opgaver der er blevet fordelt hen over middag, fx møder, der er blevet flyttet til efter kl. 13.

- Borgerne mærker forskellen de pågældende steder ved, at der er større nærvær fra personalet og bedre tid til den enkeltes individuelle behov. Og personalet giver udtryk for, at de går gladere hjem uden at have følelsen af ikke at have gjort det godt nok, siger Jeannette Marie Nielsen.

-  Der er ikke nogen fælles opskrift, man kan trække ned over hovedet på alle arbejdssteder. Kultur og vilkår er ikke ens – det er løsningerne derfor heller ikke.

Et eksempel, hvor det virkelig er lykkedes at få folk op i tid er på Plejehjemmet Øst med 102 medarbejdere, som har deltaget i begge projekter. De kan fremvise 24 personer, som i perioden aktuelt er gået op i tid.

- Det er jo næsten 25 % af de ansatte, og det er da supergodt, siger Jeannette Marie Nielsen. 

Det her forbedrer vores livsvilkår

Gevinsten ved at gå op i tid har været bedre arbejdsmiljø og større arbejdsglæde, men økonomien er også en faktor. Der er opnået større bevidsthed om, hvad løn og pension betyder i et arbejdsliv, når man er på fuldtid og deltid, siger Jeannette Marie Nielsen.

- Altså vi har jo ikke den højeste løn, og når vi så ovenikøbet er på deltid, så betyder det for alvor noget at gå op i tid. FOAs beregnere viste os, at der var tale om ret mange penge. 

- Min opmærksomhed har meget været på vores pension, som jo bestemt ikke er stor, så det her er med til at forbedre vores livsvilkår.

Selvfølgelig har der været knaster og misforståelser

- For mig har det været en kæmpe glæde at være en del af de her projekter. Selvfølgelig har der været knaster og opstået misforståelser undervejs, og vi har haft store og intense drøftelser om projektet i de lokale MED-udvalg og i vores to SOSU TR-netværk.

- Men der har været respekt for, at ikke alle kan gå op i tid. Odense kommune har en livsfasepolitik, der giver mulighed for, at man i perioder i arbejdslivet går lidt ned i tid. Og vi har hele tiden italesat – både os FTR og ledelsen – at det er OK at være på deltid.

- Alle der er gået op i tid, har gjort det frivilligt. Og der har heller ikke været en klausul på, at man ikke kunne gå ned i tid igen, hvis man skulle ønske det. Det er der kun ganske få, der har gjort, siger Jeannette Marie Nielsen.

- Jeg har det rigtig godt med, at vi er lykkedes med det i fællesskab. Det er noget, vi har gjort sammen. Ledelse og medarbejdere. Og medarbejderne de pågældende steder er blevet gladere for at gå på arbejde. Det er da fedt.

Processen har ændret vores mindset

Selvom mange var skeptiske i starten, så har de kreative lokale processer gjort noget ved vores mindset, siger Jeannette Marie Nielsen.

- Det er som om vores evne til at være kreative har været lidt på standby under mange år med ekstremt stramme budgetter og COVID. Det har i lang tid kun handlet om at løse SKAL opgaver. Den evne er nu vækket og blomstrer op igen.

- Hele processen viser bare, at når vi går sammen med ledelsen om noget, som er nærværende og vi tænker kreativt, så kan vi lykkes med ret meget. Ikke at glemme, at der også har været økonomi til det. Det har absolut haft afgørende betydning.


Læs mere

Læs mere om projektet ”En fremtid med fuldtid”, sat i søen af Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening og gennemført sammen med ledelse og medarbejdere. 

Læs flere artikler om at gå op i tid i temaet "Op i tid" i Fagbladet FOA