Ansatte på offentlig overenskomst
Følg projekter om omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen
Bliv inspireret af, hvordan 28 kommuner afprøver nye veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen. Du kan stadig følge de i alt 30 projekter via nyhedsbrev fra Sundhedsstyrelsen.
28 kommuner afprøver i øjeblikket nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen. Det sker i forskellige 30 projekter, hvor der arbejdes på at reducere unødvendige dokumentationskrav, øge kvaliteten og frigive mere tid til den enkelte ældre.
Du kan stadig følge projekterne på Sundhedsstyrelsens platform og tilmelde dig nyhedsbrevet med opdateringer om nye tiltag, historier og materialer, selv om projektet er afsluttet.
Klik ind på platformen her.
Du kan tilmelde dig nyhedsmailen her.
I seneste nyhedsbrev kunne man læse opdaterede indlæg fra disse kommuners projekter:
- Hvilke tiltag de har sat i gang i Greve Kommune, for at give borgerne mere selvbestemmelse – og hvad erfaringerne er indtil videre. Giver det mening at have en kvikskranke i hjælpemiddeldepotet og bytter borgerne deres visiterede indsatser, når de får muligheden?
- Hvordan det går med at implementere app’en Min Dialog i Frederiksberg Kommune, der skal skabe tættere samarbejde med borgere og deres pårørende omkring de ydelser, de modtager fra hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og på plejecentre.
- Arbejdet med at gøre det tydeligt, hvem målgruppen er i projektet i Esbjerg Kommune, der arbejder med borgere med palliative behov.
- Erfaringer fra Københavns Kommune hvor de selvstyrende teams selv har ansvaret for at op- og nedjustere tid og ydelser.
- Hvordan de har arbejdet med at øge medarbejdernes opmærksomhed på borgernes sociale og mentale trivsel Middelfart Kommune ved for eksempel at skabe et Fælles fagligt sprog. Du kan også finde en slutevaluering af projektet i indlægget.
- Kulturforandringen i Randers Kommune, hvor de arbejder på at gå fra en opgavestyret kultur til en værdighedskultur.
- Evalueringen af digitale varianter af kurset ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ i København, Køge, Gladsaxe og Viborg Kommune.
- Hvordan det har været at arbejde som fagligt fyrtårn i Holbæk Kommune med for eksempel adfærdsbarrierer og adfærdsændringer i et velfærdsteknologisk projekt.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til gerne at sprede de gode fortællinger ved at sende nyhedsmailen videre til kollegaer, der kunne være interesserede i at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.