Forbundsformand Mona Striib forklarer de vigtigste pointer fra Lønstrukturkomitéens arbejde, og hvad de betyder for FOAs medlemmer.
Ansatte på offentlig overenskomst
Her finder du alt, du skal vide om lønstrukturkomitéen
Lønstrukturkomitéen har endelig præsenteret sine konklusioner, men hvad er op og ned i virvaret af lønsammenligninger, baggrundsanalyser og meget mere? I videoen ovenfor får du forbundsformand Mona Striibs overordnede tanker, mens du i teksten nedenfor kan få svar på nogle af de spørgsmål, du eller dine kolleger måtte have.
Af: Jacob Kabel
Lad det være sagt fra start: Lønstrukturkomitéen peger i sin rapport ikke på, hvilke faggrupper der skal have mere i løn. Det skyldes, at det ikke er det, komitéen er blevet bedt om.
Men den har set på, hvordan en række offentlige faggrupper er placeret lønmæssigt i forhold til deres ledelsesansvar, deres erhvervserfaring og deres uddannelsesniveau – de såkaldte LEU-faktorer. Her viser rapporten, at der er 22 faggrupper, der har en lavere løn end andre med tilsvarende uddannelse. Halvdelen af disse grupper er organiseret helt eller delvist i FOA. Det gælder pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter, dagplejere, serviceassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, socialpædagoger, tekniske servicemedarbejdere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehusportører.
Ifølge forbundsformand Mona Striib peger rapporten på et problem med ligelønnen i Danmark:
”Når fag er befolket af mere end 70 pct. kvinder, så er lønnen notorisk lavere, end hvis fagene er befolket med 70 pct. mænd. Det er helt tydeligt, at vi har en ligelønsudfordring,” siger Mona Striib i videoen, du kan se i toppen af denne nyhed.
Hvem skal have mere i løn?
Men dette er ikke ensbetydende med, at de førnævnte grupper eller de kvindedominerede fag så kan se frem til mere i løn. For rapporten skal blot gøre regeringen og parterne klogere på lønstrukturerne og løndannelse på det offentlige arbejdsmarked inden efterårets trepartsforhandlinger om udmøntningen af en ekstraordinær ramme på én milliard korner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Man må derfor væbne sig med tålmodighed.
Trepartsforhandlingerne i efteråret handler om, hvordan vi kommer rekrutteringsudfordringerne i den offentlige velfærd til livs, og man kan sige, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem de førnævnte LEU-faktorer og hverken det nutidige eller fremtidige behov for forskellige faggrupper.
Fx viser rapporten, at social- og sundhedsassistenter ikke får for lidt i løn i forhold til LEU-faktorerne, men det ændrer ikke på, at det er svært at rekruttere inden for faget, og at rekrutteringsudfordringerne blot bliver større frem mod 2030.
Hvor finder jeg svar på mine spørgsmål?
FOA har samlet en masse viden og holdninger til lønstrukturkomitéen på denne temaside. Her kan du finde info om lønforskelle, ligeløn, lønspredning og meget andet i relation til lønstrukturkomitéens rapport. Du kan også læse om, hvilken rolle Tjenestemandsreformen fra 1969 har spillet i løndannelsen.