Skuffet over bededag? Du har netop skrevet arbejderhistorie
Din og kollegaernes indsats for at bevare store bededag hædres. Arbejdermuseet optager nemlig fagbevægelsens underskriftsindsamling i de fornemme røde haller.
Af: Klaus Lange
Følte du også et ”øv” i maven, da regeringen afskaffede store bededag på trods af en halv million underskrifter om det modsatte?
Brug to minutter på at læse denne artikel.
Så finder du nemlig ud af, hvorfor direktøren fra Arbejdermuseet synes, at din og kollegaernes indsats fortjener en plads i museets officielle samling.
Et nyt kapital i arbejderhistorien
Vi starter lige med at skrue tiden tilbage til fredag morgen i Arbejdermuseets festsal. På et bord beklædt med hvid dug ligger en kæmpemæssig bog.
Det er samme bog, der blev et vigtigt omdrejningspunkt i folketinget, da politikerne skulle stemme om det kontroversielle lovforslag.
Bogen rummer historier og underskrifter fra 474.129 danskere, der protesterer mod afskaffelsen af store bededag.
”Vi glæder os rigtig meget til at bevare denne tankevækkende bog for eftertiden og bruge den i vores formidling. På den måde vil vi lægge endnu et kapital til historien om det danske arbejdsmarked,” siger Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen, fra talerstolen.
En folkelig protest
Manden, der har ansvaret for Danmarks arbejderhistorie, kalder kampen om store bededag ”en af de største folkelige diskussioner”, som vi nogensinde har haft, om hvordan vores arbejdsmarked skal indrettes:
”Balance i livet. Det er et helt centralt tema, som er meget tydeligt i kommentarerne i den fantastiske bog, hvor næsten en halv million mennesker har skrevet under på kravet om, at helligdagen skulle bevares,” siger Søren Bak-Jensen.
Modstanden mod regeringen handler om, at danske lønmodtagere står vagt om den danske model, siger Søren Bak-Jensen:
”Den folkelige modstand mod afskaffelse af store bededag viser, at forståelse for værdien af at have et arbejdsmarkedet, der er reguleret af aftaler, rækker langt ud blandt danske lønmodtagere.”
Du kan ranke ryggen
Som bekendt endte flertalsregeringen med at stemme deres lovforslag igennem. Det skete på trods af Danmarks historiens største underskrifteindsamling og selv om, at syv ud af ti danskere stadig er imod.
Men kræfterne for at stoppe det upopulære lovforslag var ikke spildte. Det siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Riisgaard:
”Vi behøver ikke drikke gravøl, og vi kan snildt ranke ryggen. Vi har vist hele Danmark at fagbevægelsen kan stå sammen, når det gælder. Vi har vist, at det ikke er omkostningsfrit at angribe lønmodtagernes rettigheder og den danske aftalemodel.”