Efter ni medlemsmøder, en TR-konference og gennemgang af 138 forslag fra de lokale fagforeninger er næstformand Thomas Enghausen og FOA klar til at forhandle nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Ansatte på privat overenskomst
Her er FOAs krav til OK25: Nu begynder kampen om løn og arbejdsmiljø
Det kommer til at handle om alt fra højere løn til bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, når der efter nytår skal forhandles om nye private overenskomster.
Af: Morten Bruun, journalist
Højere løn. Godt arbejdsmiljø. Og bedre balance mellem arbejde og privatliv.
Sådan lyder overskriften på tre af de i alt syv krav, FOA prioriterer, når der efter nytår skal forhandles om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Det står klart, efter at FOAs hovedbestyrelse onsdag diskuterede de punkter, forbundets forhandlere skal tage med til forhandlingsbordet.
De øvrige fire handler om bedre mulighed for efteruddannelse, bedre pension og seniortilværelse, bedre vilkår for de tillidsvalgte – det gælder selvfølgelig både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter – og endelig skal der fokuseres på den danske model og social dumping.
Derudover tager FOA forbehold for, at der - afhængigt af de øvrige forhandlinger - kan dukke nye krav op.
”De syv krav viser den bredde og mangfoldighed, der er blandt FOA-medlemmerne. Det handler både om løn og et godt og sundt arbejdsliv, siger Thomas Enghausen.
Læs hele artiklen på Fagbladet FOA