TV: Stor opbakning til lærerne

LO Århus, FOA Århus, Metal Århus og forældre støttede fredag d. 12. april lærernes kamp, da omkring 2000 lærere samledes til stormøde i slutningen af lockoutens anden uge.

Vejlby-Risskov hallen summede af energi, da omkring 2000 lærere fredag mødtes kl. 11 for at tale og høre mere om konflikten. Lockouten er nu inde i sin anden uge, og selvom flere gav udtryk for, at det både er hårdt mentalt og økonomisk, så var stemningen god.

LO Århus støtter lærernes i deres kamp, og til dagens stormøde var både Metal og FOA Århus´ formænd samt forældrerepræsentanter tilstede for at bakke op. 

Den store og brede støtte fra de mange forbund var og er velkommen, og den betyder noget for lærerne, der godt er klar over, at der skal kæmpes i flok for retten til indflydelse.

Se iøvrigt indslag fra møde for lockoutede lærere på bl.a. AMU- og VUC Centre, produktionsskoler og daghøjskole, hvor FOA Århus' næstformand Inge Jensen Pedersen mødte op for at vise støtte til deres kamp.