Serviceassistenter: Ledelsen skal lytte til os
Sidste uge holdt omkring 200 serviceassistenter fagligt møde, fordi de er utilfredse med planerne for deres arbejde på det nye super-hospital i Skejby
Antallet af opgaver, som serviceassistenter er uddannet til at udføre er lang, meget lang, men serviceassistenterne på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade, Tage Hansensgade, PP Ørumsgade og Skejby mener ikke, at deres krav til fremtiden bliver hørt af ledelsen, der vil ændre på arbejdsopgaverne.
-Vi vil egentlig bare have lov til at gøre det, som vi nu engang er uddannet til, vi vil også arbejde med de opgaver, vi nu engang er uddannet, såsom forflytninger, patienthåndteringer, lejring og madhåndtering, siger fællestillidsrepræsentant Line Sørensen for FOA´s serviceassistenter på Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital vil nemlig i forbindelse med det nye superhospital i Skejby fordele serviceassistenternes opgaver på tre forskellige områder, og det er et problem, fordi fleksibiliteten og variationen i arbejder ryger. Det svarer til, at en tømrer lige pludselig kun må slå søm i otte timer om dagen, og det går ud over både patienterne og serviceassistenterne og andet personale.
Derfor vil serviceassistenterne have en dialog og indflydelse nu, inden det er for sent.
Det ligesom os, der har opgaverne i hænderne hver dag, så derfor ønsker vi selvfølgelig, at vi ved, hvad det er vi render rundt og laver, så vi ønsker en inddragelse. Vi håber på, at hospitalsledelsen ønsker at inddrage os, at vi går i dialog, at de indkalder os til stormøde, slutter Line Sørensen.
Serviceassistenterne venter stadig på en indkaldelse til et stormøde.