Bliv en del af FOA Nordjyllands netværk i kommune og region

Vores netværk styrker FOA Nordjyllands nærvær og handlekraft gennem engagerede tillidsvalgte og medlemmer. Deltag i faglige, politiske og sociale arrangementer, og vær med til at forme fremtiden i kommunerne og regionen.

Formål med netværkene
Netværkene skal gøre FOA Nordjylland mere nærværende og handlekraftig. De består af tillidsvalgte og medlemmer, der bor og arbejder i kommunerne og regionen. Tillidsvalgte leder netværkene i samarbejde med FOA Nordjyllands politiske ledelse.

Netværkene er for dem, som ønsker at deltage i faglige, politiske og sociale medlemsarrangementer med kollegerne og samtidig interesserer sig for kommunernes og regionens arbejde.

Valg til netværksledelsen
Ved valg til netværksledelsen kan fællestillidsrepræsentanter (FTR), tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) vælges. Netværksledelsen vælges på årsmødet og består af 3-8 personer. Valgene er for 2 år, mens suppleanter vælges for 1 år.

Alle der vælges til netværksledelse eller repræsentantskab bliver kompenseret for løn og kørsel til de 3-4 møder, der holdes årligt.