Årets Praktikplads - Kristrupcentret

Konkurrencen sætter fokus på den gode læring

FOA Randers afviklede den 5. marts sin årlige Store praktikdag på Randers Social- og sundhedsskole.

120 elever, vejledere, uddannelseskoordinatorer og arbejdsgivere var mødt frem for at sætte fokus på elever og deres vejledere.

Højdepunktet var kåringen af Årets Praktikplads - Et spændende nyt initiativ som FOA har taget i samarbejde med Social- og sundhedsskolen.

Målet med at sætte fokus på praktik er at fremme den gode læring, at eleverne understøttes i deres faglige udvikling og dermed opnår de kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Ligeledes er det vigtigt, at eleverne bliver mødt med åbenhed og anerkendelse, og får plads til at være elev, således der bliver mulighed for fordybelse og udvikling. Dette sker i et tæt samarbejde med praktikstedes vejleder og de øvrige kolleger på arbejdspladsen.

FOA Randers er glade for at støtte op omkring eleverne og den anerkendelse, det er for praktikpladserne, idet FOA ser på vejlederrollen med stor respekt, og har forståelse for, at netop denne rolle kræver faglige kompetence.

Vinderen af Årets praktikplads blev Kristrupcenteret, Randers kommune, indstillet af social og sundhedselev Merethe Olsen.

Glade vindere
Glade vindere