TV: Grundlovsmøde på SOSU-skolen

Hvad betyder grundloven for dig? Det var det store spørgsmål , da Social- og sundhedsskolen i Århus holdt grundlovsmøde for eleverne med underholdning og personlige taler.

Der var underholdning, softdrinks og personlige taler af blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard og sektorformand Mette Fuglsig Schjødt fra FOA Århus, da Social- og sundhedsskolen i Århus fredag inviterede til grundlovsmøde.

FOA Århus deltog også i arrangementet med en quiz. Her fik deltagerne testet deres viden om forskelle på lovsikrede og overenskomstsikrede rettigheder, og de heldige vindere fik lov til at kaste en flødebolle efter bestyrelsesmedlem Teddy P. Hansen fra Pædagogernes Fagklub, men der var også et mere alvorligt mål med legen.

- Det betyder noget, at vi får skabt noget opmærksomhed på, hvad det egentlig er, der sikrer os rettighederne, sagde sektorformand for pædagogisk sektor Mette Fuglsig Schjødt.

Arrangementet varede knap to timer og sluttede omkring 12.30.