Kom til FOA Århus store juletræsfest

Søndag d. 24. november fra kl. 14 til 16 hos Savvaerket.

Billetsalget til fagforeningens juletræsfest sker som noget nyt digitalt.

Juletræsfesten er for alle FOA Århus-medlemmer – med familie. I år kan du som noget nyt ikke længere komme forbi FOA Århus og købe billetter. Billetterne sælges kun via vores hjemmeside her, hvor du med MitID kan tilmelde dig selv og familiemedlemmer digitalt. Tilmelding kan ske fra mandag d. 23.  september til og med søndag d. 20. oktober.

Efter tilmelding modtager du en kvittering på mail, og den fungerer som billetter til juletræsfest og godteposer. Så den skal du printe og medbringe eller fremvise på mobiltelefon.

FOA Århus-medlemmer kan købe fire voksenbilletter hver og et ubegrænset antal børnebilletter, og priserne er: voksne 50 kr. og børn 40 kr.

Der er gaver, slikposer og juice til alle børn, gløgg og kaffe til de voksne samt æbleskiver til alle. Nissefar og nisserne fra DUI-Leg og Virke underholder, og der er fællesdans om det store juletræ.

Festen bliver holdt hos Savvvaerket, der ligger på Søren Nymarksvej 8 A i Højbjerg.