Teams prøvemøder for medlemmer
Er du klar til onlinemøder? - Bliv tryg ved Teams - få testet dit udstyr, så du er helt klar til at deltage i møder og samtaler online
I disse corona-begrænsede tider taler alle om online møder - Teams, Zoom, Meet det flyver rundt med nye programmer og platforme. For nogen er det nemt og spændende at skulle deltage i et møde på skærmen og for andre er det ganske forfærdeligt og helt uoverskueligt.
Vi vil gerne hjælpe med at gøre det lidt nemmere.
I FOA bruger vi som udgangspunkt mødeprogrammet Teams og for at hjælpe dig på vej, har vi oprettet en række prøvemøder i Teams.
Der er ingen dagsorden for møderne og intet fast klokkeslæt, hvor mødet skal begynde og du skal være klar.
I praksis sidder vi klar til at hjælpe dig med at logge ind i mødet og få dit kamera og mikrofon til at virke.
Der er sat en time af hver gang, og du kan prøve lige så mange gange, du vil. Der er ikke tilmelding - du klikker bare på linket den dag, hvor du deltager, og så tager vi en snak om vind og vejr eller noget helt andet, mens du får testet om dit udstyr virker.
Så er du nemlig helt klar den dag, hvor der bliver indbudt til årsmøde i din sektor, TR valg på din arbejdsplads eller noget andet.
I oversigten nedenfor kan du se mødedatoerne og tidspunkterne, og du kan også se, hvem der deltager fra Medlemshuset.
Der er også anført telefonnummer, som du kan kontakte, hvis det slet ikke virker hos dig. Så kan vi prøve at finde en løsning sammen.
Alt nyt kræver øvelse og nu stiller vi en "kravlegård" til rådighed, så du kan blive Tryg ved Teamsmøder.