Foredrag: Forpligtende fællesskaber ved Thomas Milsted

Denne aften vil Thomas Milsted gennem sit foredrag udforske vigtigheden af at skabe forpligtende fællesskaber, og hvordan man fremmer en kultur, hvor samarbejde og støtte er i centrum.
I en tid med stigende kompleksitet og pres på arbejdspladserne er det afgørende at opbygge stærke fællesskaber og en hjælpsom arbejdskultur, hvor den enkelte kollega ikke står alene med sine arbejdsmæssige udfordringer.

Thomas Milsted er stressekspert og har arbejdet med stress, arbejdsglæde og motivation i en lang årrække. Han har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og trivsel. 15 år som leder af Center for Stress og Trivsel og siden som generalsekretær i Stresstænketanken - en tænketank bestående af forskere, praktikere, organisationsfolk og politikere, der udvikler modeller og forslag til at skabe og vedligeholde trivslen på danske arbejdspladser.

Mødet afholdes i LFS, sal A.

Der vil være sandwich og vand til de tilmeldte. 

Tilmelding: www.lfs.dk/16184