APV er en proces, der sætter fokus på både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.
Formålet med en APV er nemlig at finde ud af, om der er risiko for, at I bliver syge, nedslidte eller kommer til skade på arbejdet. Og hvis I finder frem til, at der er en risiko, skal I finde løsninger, som fjerner den.
APV’en består af en kortlægning og beskrivelse af arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer og en handleplan for, hvad arbejdspladsen vil gøre ved de problemer.
Det er lovpligtigt at lave en APV, og den skal gennemføres mindst hver tredje år, og når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på, der har betydning for arbejdsmiljøet.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at APV’en bliver gennemført, men arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal deltage i hele processen, det vil sige leder og arbejdsmiljørepræsentant.
Sådan kan en APV se ud (eksempel)