Du har ikke ret til sygedagpenge, når du er i arbejde, men ikke er i en ansættelse
Hvis du arbejder som afløser, eller fast vikar uden et ansættelsesbrev, har du derfor ikke ret til sygedagpenge under sygdom.
For at sikre dig, at du kan modtage sygedagpenge ved sygdom, skal du forud for 1. sygedag stå tilmeldt på www.jobnet.dk som ”dagpengemodtager”. Selv om du ikke får dagpenge forud for sygemeldingen, må du acceptere de afledte konsekvenser af en tilmelding som dagpengemodtager, herunder:
- at bekræfte tilmelding hver uge (tjekke jobforslag)
- at oprette et CV
- at møde til CV-samtale i a-kassen og til indkaldte samtaler i jobcentret
Du kan naturligvis melde afbud til samtaler, hvis du er på arbejde på samtaletidspunktet.
Når du som dagpengeberettiget vikar sygemelder dig og er fuldt ledig på 1. sygedag, skal der udbetales dagpenge fra a-kassen under sygefraværet i de første to uger. Det betyder, at du skal indsende dagpengekort og som regel også en ledighedserklæring.
Kontakt derfor a-kassen straks du bliver syg og sygemeld dig på www.jobnet.dk den første sygedag. Så vil vi vejlede dig om, hvordan du forholder dig for at få dækning under din sygemelding.
Husk også at raskmelde dig igen på www.jobnet.dk.
|