• Læs op
• Udskriv

Klaus løfter 600-900 kg. på en arbejdsdag.

Han er hverken flyttemand eller brolægger, men er handicaphjælper i et hjem, hvor der ikke er en lift, og hvor Klaus derfor selv må løfte en borger på 55 kg. 12-16 gange pr. dag.

Der er ellers masser af plads til en lift, både på badeværelset og i soveværelset, hvor hovedparten af de mange løft foregår. Der er også visiteret til lift, men liften står opmagasineret, fordi den borger, Klaus arbejder for, ikke bryder sig om at blive liftet.

”Det er krænkende og ydmygende, mener borgeren. Da jeg påtalte, at de mange løft gik ud over min ryg, lød svaret, at den pågældende hellere ville skifte handicaphjælper en gang om året end lade sig krænke og ydmyge i sit eget hjem”, fortæller Klaus.

Klaus har rejst sagen for den private virksomhed, der har arbejdsgiveransvaret på vegne af borgeren, men heller ikke det har hjulpet.

”De siger bare, at sådan er vilkårene. De vil ikke miste kunden”.

Derfor har også Arbejdstilsynet fået en opringning fra Klaus, men her lød svaret, at tilsynet havde så mange opgaver, at man ikke havde mulighed for at prioritere en sag, der kun vedrører en enkelt ansat.

Misvisende APV

Klaus er ikke den eneste hjælper i hjemmet, men han står lidt alene med sin frustration, føler han. I den APV, hjælperne har gennemført, svarer man ifølge Klaus på, om man anvender de hjælpemidler, der er til rådighed, men da liften står opmagasineret og altså netop ikke er til rådighed, bliver svarene misvisende.

”Et par af de andre siger bare, at sådan har vi altid gjort, og at der ikke er noget at gøre ved det. Og to er så nye, at de ikke tør sige noget, selvom de nok er enige med mig”, mener Klaus, hvis følelse af frustration og afmagt vokser for hvert løft.

Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Også selvom enkelte af arbejdsmiljølovens bestemmelser er sat ud af kraft, fordi arbejdet foregår i brugerens private hjem.

Hjælperen har omvendt pligt til at udføre opgaverne forsvarligt ved at bruge de tildelte hjælpemidler og gøre arbejdsgiveren opmærksom på, hvis der er forhold, der belaster helbredet.

Med andre ord er det ikke til diskussion, at Klaus skal kunne udføre sit arbejde uden at belaste sin ryg, men han er indtil videre kommet til kort, når han har forsøgt at få lov til det.

Debat på Folkemøde

Historier, som den Klaus fortæller, er ikke usædvanlige.

Derfor tog faglig sekretær i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Maria Kim Konstantinidou ordet under en debat om fremtiden for hjælperordningerne på Folkemødet, der i juni måned fandt sted på Bornholm.

 I debatten, der bar titlen ”De ufaglærte, velfærdssamfundets glemte guld”, diskuterede panelet blandt andet, om kompetenceudvikling af hjælperne vil være en forudsætning for også fremover at kunne rekruttere dygtige medarbejdere til området.

Maria Kim Konstantinidou indskød fra tilhørerpladserne, at også et godt arbejdsmiljø er en forudsætning i konkurrencen om de dygtige medarbejdere, og at arbejdsmiljøet for handicaphjælperne ikke altid er lige sundt.

Hertil svarede landsformand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, at hun var ”meget enig”.

”Der kan være brodne kar alle steder. Vi ved godt, at det er der også hos os, og det er noget, vi taler om”, sagde hun, men afviste, at problemet er stort.

”Der hvor tingene ikke fungerer, er der en stor gennemstrømning, og så bliver det meget synligt”, forklarede hun.

Også divisionsdirektør i DUOS, Sofus Rossing sad i panelet. DOUS er en privat virksomhed, der varetager arbejdsgiveransvaret for hjælpere på vegne af brugerne og derfor blandt andet har ansvar for, at love og regler bliver overholdt.

Sofus Rossing mente, at selvom det siden 2009 har været lovpligtigt at lave APV i hjemmene, har det ikke løst alle arbejdsmiljøproblemer på området.

”Vi er ikke i mål, og det er en udfordring, at arbejdet foregår i borgernes private hjem”, konstaterede han.

Arbejdstilsynet må på banen

Faglig sekretær Maria Kim Konstantinidou erkender, at der ikke er meget, fagforeningen umiddelbart kan gøre for at hjælpe Klaus i den akutte situation, men at fagforeningen arbejder sammen med Forbundet FOA for generelt at forbedre handicaphjælpernes vilkår.

”Desuden vil vi forsøge at tage Arbejdstilsynet på ordet”, tilføjer hun. ”Arbejdstilsynet har sagt til os, at de vil se på sagen, hvis vi kan finde nogle flere eksempler, så det prøver vi nu. Vi ved, at Klaus ikke er den eneste handicaphjælper, der er blevet fanget i en arbejdsmiljømæssig gråzone”.

Maria Kim Konstantinidou opfordrer derfor andre handicaphjælpere i en lignende situation til at henvende sig til fagforeningen.

Klaus er ikke det rigtige navn på den handicaphjælper, der optræder i artiklen. Navnet er redaktionen bekendt.

Hvordan er dit arbejdsmiljø?

FOA Social- og Sundhedsafdelingen ønsker at løfte en sag om gråzonerne i handicaphjælpernes arbejdsmiljø over for Arbejdstilsynet. Hvis du er handicaphjælper og føler dig alene med et arbejdsmiljøproblem, hører fagforeningen derfor gerne fra dig. Arbejdstilsynet får flere henvendelser, end ressourcerne rækker til og har derfor tilkendegivet, at de kun kan gå ind i sagen, hvis den vedrører flere, og det er derfor vigtigt at samle så mange eksempler som muligt.

Henvend dig til arbejdsmiljøkonsulent Sanne Vængebo Mogensen, samo@foa.dk, tlf. 46972194. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt. 

Netværk på pause

I 2017 tog FOA Social- og Sundhedsafdelingen initiativ til et netværk for handicaphjælpere. Målet var samle og organisere handicaphjælperne for at stå stærkere i kampen for bedre forhold. Møderne, hvor handicaphjælperne har delt erfaringer fra deres arbejdsliv, har dog ikke opnået den store tilslutning hver gang, og netværket har derfor været sat på pause i første halvdel af 2019. I løbet af efteråret tages møderne op igen, og første møde med arbejdsmiljø på dagsordenen annonceres i fagforeningens nyhedsbrev og på www.foa.dk/sosu-aktiviteter

Har du ideer til emner for møder i netværket, kan du skrive til faglig sekretær Maria Kim Konstantinidou på makk@foa.dk