”Man får så meget igen”
En arbejdsdag eller -nat med narkomaner i det hektiske miljø omkring Kødbyen er hverdagskost for flere social- og sundhedsassistenter
Af: Anne Guldager
Halmtorvet er først lige ved at vågne. Døren ind til nr. 17 er stadig låst, og kommer man udefra er det ikke til at se, at her senere på dagen og natten vil være en lind strøm af stofmisbrugere.
De kommer for at kunne indtage deres medbragte stoffer i sikkerhed, med rent fixeværktøj, i kliniske omgivelser og under overvågning af sundhedsfagligt personale, blandt andre social- og sundhedsassistenterne Peter Joakim Buch, Maria Jensen og Mitra Shungahi-Baniani.
H17 (Halmtorvet 17) i Kødbyen er etableret af Københavns Kommune som et af verdens største stofindtagelsesrum. I 2019 blev det lagt ind under den selvejende institution Mændenes Hjem, der også driver ”Skyen”, et stofindtagelsesrum i den nærliggende Istedgade.
Kræver humoristisk sans
En arbejdsdag, eller for Peters vedkommende arbejdsnat, går blandt andet med at udlevere rene nåle, sprøjter og andet værktøj, lappe sår og skrammer, være opmærksom på bylder og opsvulmede vener og hindre dødsfald på grund af overdosis. Men det er ikke elendighed og håbløshed, der er i fokus, når de tre social- og sundhedsassistenter taler om deres arbejde.
”Selvom man ikke skulle tro det, har vi også masser af latter og grin med brugerne. De har jo oplevet en masse, som de gerne deler ud af”, siger Peter.
”Man får så meget igen”, fastslår Maria. ”Men det kræver, at man har humoristisk sans. Hvis man går på arbejde her og tænker, at man skal redde alle, så kører man død. Det er brugernes eget valg, hvordan de lever deres liv, og det skal man kunne rumme; mange har jo ikke andre end os. Så må man glæde sig over de små ting som for eksempel, at vi også kan tilbyde en varm sweater eller et måltid mad”.
Søger af de forkerte årsager
Der er ansat i alt 15 social- og sundhedsassistenter i Mændenes Hjem, men nogle holder ikke så længe, og det er svært at rekruttere, fortæller Peter, der er tillidsrepræsentant for social- og sundhedsassistenterne på stedet.
”Mange søger af de forkerte årsager. Det er ikke nok at have hjertet med, og hvis man møder op med den opfattelse, at man kan redde nogen, kommer man hurtigt til at føle sig som en slags dørmand i stedet for”, mener han.
Selvom social- og sundhedsassistenterne er ansat på grund af deres sundhedsfaglige baggrund og med kerneopgaver inden for sundhed, handler arbejdet i høj grad om relationer, og der er et stor overlap mellem det sundhedsfaglige og det socialfaglige.
”Man skal desuden være klar til at løse alle mulige andre opgaver”, siger Maria. ”Vi vasker ting af og tømmer skraldespande og hjælpes i det hele taget ad med alt det praktiske på tværs af faggrupper. Det er ikke alle, der kan affinde sig med dét”.
Kommer og siger undskyld
I gennemsnit lægger 200 brugere hver dag vejen forbi enten H17 eller Skyen. Mange af dem kommer flere gange, så der i alt indtages stoffer 500-800 gange på en dag fordelt på de to lokationer. Blandt brugerne er der både dem, der fixer deres stof, og dem der ryger blandt andet heroin eller crack.
Miljøet omkring Kødbyen og Istedgade er voldsomt, og alle medarbejdere går med alarm , men de fleste overfald er verbale, fortæller Maria.
”Vi kan blive kaldt alt muligt, men vi ved jo godt, at det ikke skal tages personligt”.
”De kommer som regel også bagefter og siger undskyld”, supplerer Mitra.
Hvor hektisk, der er i en vagt, kommer an på, hvilke stoffer der er i omløb, fortæller Peter. ”Der kommer hele tiden noget nyt, og nogle gange bliver folk fuldstændig mærkelige, fordi der er blandet noget i, de ikke kender. Så skal vi være ekstra opmærksomme på både uro og fixeskader, men heldigvis er politiet gode til at advisere os, ligesom vi også giver besked den anden vej, hvis vi kan mærke, at noget ikke er, som det plejer”.
Savner en større indsats
Selvom Maria, Mitra og Peter alle trives i deres rolle og i det, de kan tilbyde, kunne de godt ønske sig, at samfundet ydede en større indsats for misbrugerne.
”Et af problemerne er, at der ikke er andet end det gamle liv til dem, der kommer ud af behandling eller ud af fængslerne. De når måske kun lige at blive stoffri, og så skal der ikke være meget, der kikser, før man ryger i igen”, forklarer Peter.
”Dem jeg har snakket med, der er kommet tilbage, har alle sammen sagt det samme”, supplerer Mitra, ”det er det sociale de savner. Alle dem, de kender, er misbrugere”.
Selve stedet er der dog ikke noget som helst udsætte på, tværtimod, understreger Maria.
”Når der kommer besøg fra udlandet for at se, hvad det er vi tilbyder her, bliver de helt målløse. Jeg er simpelthen så megastolt af, at vi har sådan et sted i Danmark”.
Fakta om mændenes hjem
Mændenes Hjem er en organisation, som tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til hjemløse, stofbrugere og andre udsatte på Vesterbro.
Mændenes Hjem, der trods navnet tager imod mennesker af alle køn, består af en lang række forskellige tilbud, bl.a. herberg, boafdeling, kontaktsted, stofindtagelsesrum, sundhedsklinik, cafe og natcafé for kvinder.
Medarbejderne på H17 arbejder under driftsoverenskomst med Københavns Kommune.