Af: Thomas Brücker, sektorformand, FOA
Ekstrem regn, stormflod, der fører til store oversvømmelser og dernæst tørre somre, der kan føre til store naturbrande. Frost og is, der lukker vejnettet og bilister. Vi oplever mere vildt og uforudsigeligt vejr og samtidig en meget tættere trafik, der besværliggør fremkommeligheden for udrykningskøretøjer.
Vi er i gang med at omlægge samfundet til fossilfri drift og varmeforsyning, der betyder langt flere elbiler og batteri løsninger. Det giver nye udfordringer med brande. Vi har senest oplevet kæmpe vanskeligheder med at slukke branden i Elfærgen til Ærø, og sidst så vi, at en brand i en elcykel på en altan endte i en større tagbrand.
Der er ingen mangel på problemer, som beredskaberne skal løse for fællesskabet, men slet ikke nok ressourcer til at løse opgaverne.
Lyt bare til beredskabscheferne. I en rundspørge foretaget af TV2 fortæller mere end to tredjedele af beredskabscheferne, at de er bekymrede. De kan ikke håndtere de ekstreme klimahændelser. Faktisk fortæller næsten halvdelen af landets beredskabschefer, at deres beredskab indenfor det seneste år har oplevet episoder, hvor det har svigtet, eller ikke har været gearet til en klimahændelse.
Beredskaberne er ikke gearet til at stå imod de klimaforandringer, vi nu står midt i, og som vi må forvente bliver endnu værre. Vi har i FOA i mange år efterlyst et mere professionelt beredskab, der i højere grad bygger på faglært fuldtidsbeskæftiget personale frem for den store grad af frivillighed som kendetegner beredskaberne i dag. Vi har mange rigtig dygtige og dedikerede brandfolk fordelt rundt i landet. Men bare ikke nok. Tværtimod har vi gennem årene oplevet, at de er blevet færre og færre.
Danmark er i dag det land i verden, der bruger færrest penge på beredskab pr. indbygger. Som et af de rigeste lande i den vestlige verden hænger det ikke sammen, og de problemer, vi ser nu, er blandt andet resultatet af denne forkerte prioritering af økonomien. Det er baggrunden for beredskabscheferne opråb. De kan ikke løse opgaven med at håndterer klimatruslen og den eventuelle militære trussel, der er blevet synlig efter Ruslands invasion af Ukraine.
I dag tager det seks uger at blive uddannet til brandmand. Det hvad enten man er fuldtidsprofessionel eller om man er frivillig. Det går simpelthen ikke. Opgavernes kompleksitet og mangfoldighed er ikke længere til, at man kan nøjes med et seksugers kursus, hvis man skal arbejde med beredskab som et fag. Karakteren af bygninger, infrastruktur og de udefra kommende trusler har ændret sig markant de sidste 20 år, og det kalder på en erhvervsfaglig uddannelse.
Skal vi sikre et trygt og robust beredskab, skal der tilføres ekstra ressourcer. Skal vi have et beredskab, der kan løse de samfundsmæssige udfordringer, så kræver det mere uddannelse. Og de, desværre forudsigelige og tilbagevendende voldsomme vejrsituationer, gør, at beredskabet ikke alene kan være afhængige af frivilligt personale.
Bragt i Avisen Danmark, den 29. april 2024