Nu skal velfærdens talenter findes, og du kan hjælpe

Med ’Velfærdens Talent 100’ hylder PenSam og FOA for sjette år i træk landets største velfærdstalenter. Har du en kollega på 36 år eller derunder, der fortjener at blive hyldet, kan du nominere vedkommende.

De løber en ekstra mil for både kolleger og borgere. De løfter velfærden i Danmark både nu og i fremtiden. Og så har de det til fælles, at de alle er 36 år eller yngre. Velfærdens talenter skal hyldes, og du kan nominere én eller flere kandidater via linket længere nede i teksten.

Lasse Månsson Løfgren, der er teknisk serviceleder i Gladsaxe Kommune, er én af de 100, der blev hædret sidste år:

”Anerkendelsen kan godt blive glemt i hverdagen, men det er superfedt at vide, at det, man gør, har en stor betydning for andre. Det her er et skulderklap, jeg virkelig har været stolt af,” siger han.

Indstil din favorit allerede i dag
Der åbent for nomineringer fra d. 1. februar og helt frem til d. 5. april. For at blive indstillet til hyldesten, kræver det, at man opfylder følgende kriterier:

  • Man arbejder inden for FOAs områder
  • Man er højst 36 år
  • Man fortjener at blive anerkendt

Alle kan indstille dem, de synes, bør hyldes som velfærdens 100 største talenter, så send gerne indstillingslinket videre til din kollega, din leder, din mor, de borgere du hjælper, deres pårørende eller en sjette. Nominering sker via dette link: www.pensam.dk/talent

Når fristen er udløbet d. 5. april, vil et dommerpanel, bestående af repræsentanter fra PenSam og FOA, gennemgå samtlige nomineringer, og her vil der blive lagt vægt på den skriftlige begrundelse for den nomineredes faglighed.

Alle vindere bliver hyldet på Christiansborg den 24. maj 2023, hvor de modtager et diplom og et magasin med alle 100 talenter.

Mona Striib 

Forbundsformand

Mobil: 23 41 41 98