Kommuner svinger sparekniv trods større tilskud
Regeringen har tilført kommunerne ekstra milliarder de seneste år til det stigende antal borgere, alligevel sparer hver tredje kommune på ældreområdet.
Den nuværende regering har afsat mindst 1 milliard kroner om året til de stigende udgifter på grund af befolkningsudviklingen, alligevel viser nye tal, at over en tredjedel af kommunerne har skåret på ældreområdet.
De kommuner der har sparet mest, er Roskilde og Lyngby-Taarbæk Kommune, som har sparet henholdsvis 5.147 og 4.539 kroner om året pr. ældre mellem 2018 og 2021, selv om den nuværende regering har afsat mindst 1 milliard kroner om året til de stigende udgifter på grund af befolkningsudviklingen.
”Det er fuldstændig absurd. Når kommunerne får penge til at dække befolkningsudviklingen, så er det mindste man kan forvente, at de også bruger dem. Pengene er i forvejen smurt meget tyndt ud på området,” siger Torben Klitmøller Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Samlet stiger udgiften pr. borger over 67 år i 61 kommuner og falder i 37 kommuner. I gennemsnit stiger udgifterne 1,7 procent, svarende til ca. 750 kroner. I 13 kommuner stiger udgifterne mellem 10 og 20 procent. I 12 kommuner falder udgifterne mellem ca. 5 og 10 procent.
”Problemerne på ældreområdet handler ikke kun om flere penge, men det handler også om flere penge. Vi skal frigøre de ansatte til at bruge deres faglighed, og vi skal lytte mere til borgerne og deres pårørende, når vi skruer hjælpen sammen. Og det arbejder man på mange steder. Men alle de gode initiativer nytter altså ikke, hvis kommunerne skærer i midlerne, selv når de får tilført flere penge,” fastslår Torben Hollmann.
Opgørelsen af kommunernes udgifter afslører også en meget stor forskel i størrelsen på de enkelte kommuners ældreudgifter. Brøndby Kommune ligger i top med et forbrug pr. ældre over 67 år på 65.423 kroner, mens Syddjurs kommune ligger i bunden med 34.481 kroner om året.
”Der kan være alle mulige grunde til udgiftsforskelle fra kommune til kommune, og nogle af dem kan sikkert være gode og fornuftige, men jeg synes, at så store forskelle skriger på, at vi kigger nærmere på årsagerne, og det håber jeg, at både KL og regeringen gør en indsats for bliver gjort,” siger Torben Hollmann.
Notat med baggrund for tallene og tabeller.