Vismænd afslører stor ulighed i pensionsalder

De økonomiske vismænd afslører i den netop offentliggjorte forårsrapport en overvældende ulighed i, hvem der bliver presset til at blive længere på arbejdsmarkedet. Ifølge rapporten står de ufaglærte og faglærte for mere end 75 procent af al senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af senere efterløn og folkepension. Akademikere med en lang videregående uddannelse står derimod kun for 3 procent.

”Byrderne er hamrende skævt fordelt, når gælder højere og højere efterløns- og folkepensionsalder. Der er ikke noget at sige til, at det er blandt medlemmerne af fagforbund som FOA, 3F og HK, at den største utilfredshed med den stadigt højere pensionsalder findes. Vores medlemmer er naturligt bekymret for, om de kan klare jobbet indtil en stadigt højere folkepensionsalder. Det er dem, der har behov for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, men ikke har råd, hvis folkepensionen ikke er der. Politikerne kan lige så godt først som sidst se i øjnene, at det ikke bliver ved med at gå bare at sætte folkepensionsalderen mere og mere i vejret.”

Et flertal i folketinget besluttede med velfærdsaftalen fra 2006 at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen. I 2011 blev det, med aftale om senere tilbagetrækning, besluttet at fremrykke forhøjelserne.

”Politikerne vil hæve pensionsalderen, fordi danskerne i gennemsnit lever længere, men gennemsnittet skjuler store forskelle mellem toppen og bunden af samfundet. Dem med korte uddannelser eller helt uden uddannelse lever meget kortere end dem med lange uddannelser. Til gengæld begynder de at arbejde, når de er meget yngre end de højtuddannede gør,” forklarer Mona Striib.

”De ufaglærte og faglærte, bl.a. FOAs medlemmer, har fået opgaven med at træde længere og hårdere i pedalerne for, at vi kan få råd til fremtidens velfærdssamfund uden at skulle betale mere i skat. Nu har vi de økonomiske vismænds ord for, at det ikke kun er i Tour de France, vi har stjerner og vandbærere.”

Det Økonomiske Råd fortæller i deres forårsrapport, at en tredjedel af den senere tilbagetrækning har andre årsager end tidligere pensionsalder. Hvad årsagen er, ved vi ifølge vismændene ikke så meget om. Men det kan bl.a. være bedre sundhedstilstand, et mindre belastende arbejdsmiljø eller større lyst til at fortsætte på jobbet, f.eks. ved en bedre seniorpolitik.

”Hvad med at få det undersøgt nærmere,” spørger Mona Striib.

”Undersøgelser blandt FOAs medlemmer tyder i hvert fald på, at der er meget at hente her. Vi kan ikke kan blive ved finansiere fremtidens velfærdssamfund ved at tage folkepensionen fra de kortuddannede. Hvad med i stedet at give dem et så godt arbejdsmiljø og et så attraktivt arbejde, at de har både lyst og mulighed for at blive længere på jobbet?”

Det Økonomiske Råd fortæller i rapporten, at det vil arbejde videre med at analysere, hvordan bl.a. bedre helbred og bedre arbejdsmiljø kan bidrage til øget beskæftigelse og derigennem bedre finansiering af fremtidens velfærd.