Minister og FOA: Vi kan i fællesskab fremtidssikre vores sundhedsvæsen og ældrepleje

Vi er nødt til at gøre tingene på nye måder, hvis vi skal gøre vores sundhedsvæsen robust og ruste det til fremtiden. Vi kan ikke fortsætte af samme sti. Det var den kontante melding fra Søren Brostrøm, da han på vegne af Robusthedskommissionen tidligere i år præsenterede 20 anbefalinger til, hvordan vi kan fremtidssikre vores sundhedsvæsen og ældrepleje.

De kommende år bliver vi nemlig flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Andelen af danskere over 80 år vil fordobles frem mod 2050, og vi kommer til at opleve en massiv mangel på sundheds- og plejepersonale, hvis ikke vi tager de fornødne skridt til at forberede os på fremtiden.

Og det er nødvendigt at handle nu
For allerede i dag er der mange ledige stillinger i sundhedsvæsnet og i ældreplejen, som ikke kan besættes. Alle aktører i sundhedsvæsenet er nødt til at se i øjnene, at hvis vi ikke gør noget, så bliver den dårlige spiral med mangel på kolleger og et stigende behov for behandling og pleje i befolkningen forstærket.

Både medarbejdere, arbejdsgivere og politikere må tage del i at løse udfordringerne. Ellers vil sundhedsvæsenet som fundament under vores velfærdssamfund smuldre. Og der er flere ting, som vi i fællesskab kan gøre for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen og ældrepleje.

Flere skal op i tid
En meget stor andel af medarbejderne på sundheds- og ældreområdet arbejder på deltid, også når man sammenligner med andre velfærdsfag. Der hersker med andre ord en deltidskultur. Det er vi nødt til at ændre på. Vi skal gøre det mere attraktivt for flere at gå op i tid og dermed skabe en fuldtidskultur.

Det kræver først og fremmest, at vi får skabt arbejdspladser, hvor flere ønsker at arbejde mere, og en af forudsætningerne for det er, at vi bliver bedre til at prioritere, så opgavemængden passer bedre til ressourcerne.

Derudover skal vi have fjernet skæve incitamenter for deltidsarbejde. Det skal understøtte et arbejdsmiljø, hvor man kender sine kolleger og arbejder sammen som et hold, og dermed også reducere behovet for vikarer og skabe bedre kontinuitet for patienter og borgere.

Skab karriereveje tæt på patienten
Som det er dag, fører alt for mange karriereveje væk fra det borger- og patientnære arbejde. Karrierevejene skal ikke kun pege opad og være for de længst uddannede. Derfor skal vi sikre, at alle stillinger er forankrede i det borger- og patientnære arbejde, og at karrierevejene målrettes netop de opgaver.

Frem for alt skal karrierevejene være tydelige, så dygtiggørelse inden for sit fag bliver en central karrieremulighed. Det vil skabe nye faglige fyrtårne, som bliver afgørende for de forandringer, som vores samfund skal gennemgå.

Tænk langsigtet
Når vi i dag står med store rekrutteringsudfordringer blandt social- og sundhedsmedarbejderne skyldes det blandt andet, at vi ikke har været gode nok til at forudse, hvor mange der skal uddannes for at imødekomme fremtidens behov.

Derfor anbefaler Robusthedskommissionen også, at vi bliver bedre til at dimensionere efter samfundets nuværende og fremtidige behov på pleje- og omsorgsområdet. Det ligger medlemmerne af FOA meget på sinde, og det er også en opgave, som regeringen tager alvorligt. Samtidig er det helt afgørende, at vi sikrer de rette kompetencer til de rette opgaver i vores sundhedsvæsen og ikke lader os låse fast af indgroede vaner og faglige siloer.

Del vagtarbejdet ud på flere
Få skuldre bærer alt for meget i dag, når det kommer til vagter på skæve tidspunkter i aften-, natte- og weekendtimerne. Den skæve vagtbelastning fører til, at medarbejdere søger væk – særligt fra hospitalerne.

Derfor må og skal vagtarbejdet deles mellem flere, og det skal ske ved, at alle, der kan, skal bidrage i vagtfunktionerne, samtidig med at flere faggrupper bliver tænkt ind i vagtarbejdet fra starten. Det er en omstilling, der bliver svær, og som medfører upopulære beslutninger. Men det er en nødvendig forandring.

Få lederne tæt på medarbejderne
Ledere, der er tæt på opgaverne i hverdagen, kan nemmere træffe beslutninger, der giver mening for medarbejderne. Vi ved, at medarbejdernes oplevelse af ledelse er afgørende for deres tilknytning til arbejdet, og at utilstrækkelig ledelse kan udfordre arbejdsmiljøet.

Derfor skal ledelsen i sundhedsvæsenet og ældreplejen være mere praksisnær. Der skal ses på vilkårene for ledere i sundhedsvæsenet, og der skal større fokus på, hvilke konkrete ledelsesspænd der er afgørende for at kunne udøve medmenneskelig ledelse.

Det er tid til, at vi sammen for alvor tager fat og nedbryder de barrierer, der blokerer for fremskridt, og får skabt mere attraktive arbejdspladser for de mange mennesker, der hver dag arbejder helt tæt på patienter og borgere og får vores velfærdssamfund til at snurre rundt.

Bragt i Avisen Danmark, den 30. oktober 2023