Offentligt ansatte skal turde stå frem med kritik

Af: Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation og Tanja Nielsen, sektorformand, Social og Sundhed, FOA

eg kan blive fyret. Eller forflyttet. Måske får jeg en dårligere vagtplan. Eller måske risikerer jeg at blive sat ned i løn.

Den slags bekymringer fylder blandt mange offentligt ansatte, der oplever kritisable forhold som fejl, omsorgssvigt eller dårlig ledelse – og det får dem til at holde tand for tunge. 

Det viser en ny undersøgelse blandt godt 3.600 FOA-medlemmer på offentlige arbejdspladser. Mennesker, som arbejder i alt fra ældreplejen og daginstitutioner til brandstationer og kantiner – og en undersøgelse, der klokkeklart fastslår, at blandt dem har ytringsfriheden trange kår.

Mere end hver anden i undersøgelsen, 55 pct., mener således, at det vil få konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen. Samtidig har frygten for repressalier fået godt hver fjerde til at holde kritik af forhold på arbejdspladsen tilbage.

Selvcensuren kommer ikke af ingenting. 14 pct. har fået direkte besked fra ledelsen om, at de ikke bør ytre sig i offentligheden om kritisable forhold. Yderligere 25 pct. oplever, at ”det ligger i luften”. En undersøgelse, DJ tidligere har lavet blandt cirka 1.000 af sine medlemmer på offentlige arbejdspladser, bekræfter billedet.

Vi må og skal have gjort op med både den direkte og den indirekte censur. Ikke kun fordi det er en grundlovssikret ret for den enkelte at ytre sig. Men fordi vi som samfund har brug for, at den ret bliver brugt – ikke mindst af de offentligt ansatte.

De offentligt ansatte er dem, der som de første oplever konsekvenserne af de politiske beslutninger, der bliver truffet. De er førstehåndsvidner på effekterne af prioriteringer og reformer. 

De ser, hvad det betyder for de borgere, de skal støtte og drage omsorg for – børn, ældre, udsatte og syge, og som i mange tilfælde ikke selv kan tage bladet fra munden. Derfor er de offentligt ansatte stemmer helt afgørende at få frem i den offentlige debat.

De offentligt ansatte skal altså ikke straffes, men støttes i at sige det højt, når de oplever forhold, som ikke er i orden.

Når de ser børn og borgere blive udsat for omsorgssvigt, når deres arbejdsmiljø er dårligt, og når der ikke er tid til at udføre arbejdet fagligt forsvarligt.

Kommer de svære sager ikke frem i lyset, risikerer vi endda, at situationen bliver forværret på den enkelte arbejdsplads, fordi afmægtighed og fortielse kan føre til forråelse.

Det er ikke nyt stof, at der er behov for bedre beskyttelse af offentligt ansattes mulighed for at ytre sig, selv om Folketingets Ombudsmand flere gange har fastslået, at offentligt ansatte har en særligt udstrakt ret til at ytre sig. Hvorfor, har ombudsmanden beskrevet i en kronik i Jyllands-Posten i 2016.

I 2020 påpegede et flertal af medlemmerne af Ytringsfrihedskommissionen nedsat af Venstre-regeringen i 2017, at der var behov for at styrke de offentligt ansattes mulighed for at ytre sig, og anbefalede derfor en lovfæstelse.

I 2022 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med en række partier om at fremme og netop lovfæste de offentligt ansattes ytringsfrihed. Men før det skete, fik vi igen en ny regering.

I februar i år har SF så fremsat et beslutningsforslag om, at Folketinget skal pålægge regeringen »inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte et lovforslag, der lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed«. Forslaget andenbehandles den 4. juni.

Vores håb og klare anbefaling til de folkevalgte er, at de skal stemme for at styrke de offentligt ansattes stemmer, ligesom de bør gøre det lettere for privatansatte, der arbejder i det offentlige, også at ytre sig, som beslutningsforslaget også lyder. 

Det er helt nødvendigt for at give os alle bedre indsigt i konsekvenser og effekter af den førte politik. For at kvalificere den offentlige debat. For at styrke demokratiet.

Bragt i Jyllands-Posten, den 2. juni 2024