Så er det tid til at tilmelde dig Maddag 2024

Maddag er et landsdækkende event, som hvert år sætter fokus på mad og måltider som et sundhedsfremmende, bæredygtigt og velsmagende tilbud og hylder køkkenpersonalets vigtige arbejde.

På maddagen den 25. september 2024 tilbereder køkkenansvarlige på tværs af institutioner, plejehjem og landsdele et frokostmåltid med årets tema ud fra tilsendte opskrifter. Årets kulinariske tema, som skal binde det hele sammen, er i år: Kartoflen.

Det gode måltid er en vigtig faktor for trivsel og sundhed, og hver dag bliver der serveret over en million offentlig måltider. Omkring halvdelen af måltiderne bliver serveret for børn eller ældre, og bag måltiderne står dedikerede ernæringsprofessionelle, som sørger for den rette ernæring og dejlige madoplevelser til vores kære. Det er værd at markere.

Som noget helt nyt udvides Maddag fra i år til både at omfatte måltider på plejehjem og i daginstitutioner. Til Maddag 2024 er vi altså sammen om maden på tværs af generationer.

Læs mere om maddagen her, hvor også tilmelding af daginstitution eller plejehjem foregår. Tilmeldingsfrist er den 20. august 2024.

 

Mona Striib 

Forbundsformand

Mobil: 23 41 41 98