Mangelfuld bemanding skaber kritiske forhold i ældreplejen

Tegn på omsorgstræthed, empatiudmattelse og forråelse i kulturen på arbejdspladsen, viser sig langt oftere på arbejdspladser, hvor bemandingen er mangelfuld, viser ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer i ældreplejen.

Oplevelsen af en utilstrækkelig og til tider kritisabel behandling af ældre på plejecentre og i hjemmeplejen er direkte forbundet med manglende social- og sundhedsmedarbejdere.

Det viser ny analyse, som FOA har foretaget blandt medlemmer ansat på ældreområdet, som viser en klar sammenhæng mellem utilstrækkelig bemanding og en forrået kultur, empatiudmattelse og oplevelsen af kritisable forhold i ældreplejen.

Blandt de medarbejdere, som stort set dagligt oplever for få kolleger til at sikre de ældre ordentlig pleje og omsorg, oplever hele ni ud af ti medarbejdere et eller flere tegn på forråelse. Blandt medarbejdere, som sjældnere end månedligt oplever manglende bemanding, er det godt 4 ud af 10, som peger på tegn på forråelse på arbejdspladsen.

Hos FOA er sektorformand Tanja Nielsen både trist, men på samme tid ikke overrasket over resultaterne af undersøgelsen.

”De her tal er på én gang både triste og forventelige. Igennem mange år har de ældres, pårørendes og samfundets forventninger til ældreplejen været den samme eller er steget. Det samme er antallet af ældre, der har brug for pleje og omsorg. Imens har medarbejderne set opgaverne blive flere og kollegerne færre. De gør hver dag deres bedste for at sikre de ældre den rette pleje og omsorg – og der skal ikke være tvivl om, at medarbejdernes indsats i hjemmeplejen og på plejecentrene – på trods af den manglende hjælp fra Christiansborg – er med til at sikre sundheden og omsorgen for vores ældre generelt,” siger hun.

Analysen peger også på en klar sammenhæng mellem, hvor hyppige og hvor alvorlige konsekvenser af en forrået arbejdskultur, medlemmerne oplever, og i hvor høj grad, der mangler bemanding på deres arbejdsplads.

Blandt medarbejdere, der oftest oplever en utilstrækkelig bemanding, har lidt over hver femte oplevet stærkt kritisabel adfærd eller omsorgssvigt af en borger mindst én gang om ugen. Blandt medarbejdere, der sjældnere end månedligt oplever utilstrækkelig bemanding, er det omkring en ud af hundrede, der har kolleger udvise stærkt kritisabel adfærd.

Mere end to ud af tre social- og sundhedshjælpere- og -assistenter i ældreplejen svarer, at de har oplevet ét eller flere tegn på en forrået kultur som eksempelvis nedsat empati, irritation, vrede og frustration over borgere eller pårørende på arbejdspladsen.

”Forråelse eller omsorgstræthed kan ske overalt – og at det er vigtigt at tale åbent om forråelsen for at forebygge, at kulturen udvikler sig. Det her er ikke kun et problem på plejecentre, hvor bemandingen halter, der kan være andre årsager til at kulturen gradvist bliver hårdere – det kan være manglende indflydelse på arbejdet eller manglende fokus på arbejdsmiljø og -kultur, som kommer til udtryk gennem en hårdere tone blandt kolleger eller overfor borgere og pårørende."

"Men det er i særdeleshed er oplevelsen af en mangelfuld bemanding i forhold til at kunne levere pleje og omsorg til de ældre, som virkelig accelererer problemerne," siger Tanja Nielsen.

Hun håber på, at opråbet fra medlemmerne på ældreområdet vil nuancere debatten om ældreplejen.

"Svarene fra medarbejderne peger på de bagvedliggende årsager til kritisable forhold i ældreplejen, som ikke vises på skærmen, når dokumentarer med skjult kamera fokuserer på den enkelte medarbejders handlinger. Vi har kendt til forråelsens vej ind på arbejdspladserne længe – nu kan vi også påvise sammenhængen gennem ærlige medarbejderes oplevelser: Når ældreområdet ikke prioriteres højt nok, og ingen fra Christiansborg til byrådene vil tale om konsekvenserne, som uundgåeligt vil betyde en ringere kvalitet af hjælpen til vores ældre," siger Tanja Nielsen.

Alt for mange gange har historier om kritisable forhold og politikeres trang til at agere ført til løsninger, som har virket stik mod hensigten, mener hun.

"Vi skal huske deres ærlige svar om vilkårene for at kunne gøre det, medarbejderne er uddannede til og som de har skabt deres karriere omkring. Vi skal huske dem, når vi ser billederne i dokumentarer om kritisable forhold på plejecentre og ikke blot dømme de mennesker, der optræder på billederne og lade løsningen blive mere kontrol og mindre frihed ansvar til den enkelte."

"Det er forfærdeligt at høre og se, men det er også en menneskelig forsvarsmekanisme. Når du dag efter dag må se de ældre ikke få den hjælp, de har brug for – uden at du har mulighed for at ændre på forholdene, påvirker det dig. Det sætter sig i maven og i sindet, når du går hjem. Det er der ingen mennesker, der kan holde til, og som forsvar sker det i nogle tilfælde, at de ældre reduceres til opgaver – for det er lettere for den enkelte at se opgaver forblive uløste end at se en ældre ikke få hjælp til helt basale ting", siger Tanja Nielsen

Politikerne bliver nødt til at være mere åbne om de konsekvenser, prioritering og især manglende prioritering har på ældreplejen.

"Vi er simpelthen nødt til at tale åbent om hvilke forhold, vi tilbyder vores ældre. Hvis ikke der er åbenhed fra dem, der bestemmer rammerne for, hvordan vores velfærd skal se ud, havner ansvaret, forklaringsproblemerne og følelsen af ikke at kunne leve op til, hvad samfundet kræver og den ældre behøver, hos den enkelte medarbejder."

"Det er let at pege fingeren mod medarbejderne, som på billederne i dokumentarer ikke gør nok, men vi kommer ingen steder, forholdene bliver ikke bedre, hvis vi ikke ser bagom konsekvenserne. Der er ingen, der har lyst til at se mennesker ikke få opfyldt deres behov. Mindst af alt de medarbejdere, der ser og taler med de ældre hver dag. Hvis vi skal ændre vilkårene for vores ældre, skal vi kigge på årsagerne til problemerne og rammerne for at sikre en værdig ældrepleje," siger Tanja Nielsen.

Se alle medarbejdernes svar i notatet

 

Tanja Nielsen

Sektorformand - Social-Sundhed

Mobil: 22 59 07 35