Kend din økonomi under uddannelse/ efteruddannelse

Når du overvejer at gå i gang med ny uddannelse, kan økonomien være en afgørende faktor. Se, hvilke muligheder du og din arbejdsplads har for at få økonomien til at hænge sammen, når du skal på uddannelse.

Økonomisk støtte under uddannelse

På en erhvervsuddannelse får du normalt elevløn under din uddannelse. Det gør du både mens du er i oplæring i en virksomhed og i de perioder, hvor du får undervisning på skolen. Om du kan få elevløn eller voksenelevløn afhænger bl.a. af alder og erfaring. 

Økonomisk støtte under efteruddannelse

Som ansat på en FOA-overenskomst vil du oftest modtage almindelig løn under uddannelse. Din arbejdsgiver kan søge refusion som erstatning for din arbejdskraft og dermed få tilskud til at ansætte en vikar, mens du uddanner dig. Læs om forskellige refusions- og tilskudsmuligheder herunder:

Søg AUB-refusion

Vidste du at din arbejdsgiver kan søge AUB-refusion, der dækker de fleste af arbejdspladsens udgifter i forbindelse med din uddannelse?

Du kan måske få nedsat dit kontingent som elev

Er du allerede medlem af FOA og er startet på uddannelse, er det vigtigt, at du opdaterer dine uddannelsesoplysninger. Så tjekker vi nemlig, om du kan få et lavere kontingent.