Få hjælp og inspiration af eksperter, der både kender dit fag og arbejdspladserne i dit nærområde. Og spar penge på alt fra forsikringer til ferier og dagligvarer.
Forhandlingerne om de nye overenskomster for kommunalt og regionalt ansatte er nu afsluttet.Som medlem skal du stemme om resultatet af OK26-forhandlingerne fra den 7. april til og med den 21. april.Du vil få direkte besked pr. mail og sms, når vi åbner den digitale afstemning.
Som medlem af FOA kan du allerede nu se OK26-resultatet for din faggruppe, som har betydning for, hvor meget din løn og pension vil stige i løbet af den tre-årige overenskomstperiode.
Klik videre og se hvad din faggruppe vil få i løn, pension og evt. særydelser:
Du skal være medlem af FOA for at se specifikke resultater for faggrupperne. Du kan dog få adgang til et overblik over OK26-resultaterne ved at udfylde formularen her:
Indtast navn
Indtast en gyldig mailadresse
Indtast et 8-cifret telefonnummer
Bekræft samtykke til kontakt
Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes ved at skrive til medlemskontakt@foa.dk. Læs hvordan vi behandler dine personlige data i vores persondatapolitik
På webinarerne kan du blive klogere på OK26-resultaterne, så du er klar til at stemme.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2026 kan være en svær størrelse at forstå og holde sig opdateret på. Mange artikler, du kan læse, er lidt lange og svære at komme igennem - men fortvivl ej. For i denne podcast lover vi dig, at den lange smøre gøres kort og præcis.
FOA har afholdt webinarer om forligene på det kommunale og regionale område:
(tidslinjen opdateres løbende)
FOAs hovedbestyrelse tager stilling til et oplæg om medlemsdebat den 10. juni.
Se debatoplægget
Efterfølgende indsamler FOAs lokale fagforeninger medlemmernes krav, bl.a. via lokale medlemsmøder.
Mere end 2.000 tillidsrepræsentanter er inviteret til TR-træf i Fredericia for at sætte spot på de kommende forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere.
På træffet skal de dele viden om, hvad der er på spil, når FOAs krav til de offentlige overenskomster til OK26 skal indsamles.
FOAs hovedbestyrelse afholder strategimøde, hvor de indsamlede krav vil blive diskuteret og prioriteret. Nogle krav bliver efterfølgende koordineret med andre fagforeninger i Forhandlingsfælleskabet inden endelig udtagelse.
I december sender FOA sine krav til arbejdsgiverne på de enkelte overenskomster (og vi modtager også arbejdsgivernes krav).
Arbejdsgiverne og lønmodtagerne mødes med hver deres krav og forhandler for at opnå et forlig.
Forliget sendes til afstemning blandt medlemmerne fra den 7. april til og med den 21. april.
Hvis afstemning giver et ”ja”, så træder de nye overenskomster i kraft (med tilbagevirkning) fra 1. april 2026.
Vælger du en fagforening med OK-mærket, er du garanteret et fagforbund, der kender dit fag og din branche. Derfor kan vi forhandle på dine vegne og sikre dig fair løn og arbejdsforhold.