Hvis du lige har meldt dig ind i a-kassen i forbindelse med, at du har gennemført din uddannelse, eller hvis du har været medlem af en a-kasse i mindre end 1 år, kan du tidligst få dagpenge fra 1 måned efter, at uddannelsen er afsluttet.
Hvis du har været medlem af a-kassen i mindst 1 år, når du afslutter din uddannelse, vil du kunne få dagpenge fra dagen efter, at uddannelsen er gennemført. Husk at få ændret din status til 'dimittend'.
Du skal dog være opmærksom på, at dagpenge først udbetales den sidste dag i måneden (hvis du har husket at udfylde dit dagpengekort til tiden) i modsætning til SU, som jo er forudbetalt.
Husk desuden, at du skal være tilmeldt jobcentret og have udfyldt en ledighedserklæring på foa.dk for at kunne få dagpenge.
Se mere om, hvordan du søger om dagpenge her.