Byvandring i Aarhus: Da det blev godt at bo i Aarhus

På denne vandring rejser vi sammen tilbage til slummen og bolignøden, når vi skal i sporene på Aarhus i årene omkring 1. verdenskrig.

Info om arrangementet

Kursusnummer: 9741-24-13-14
Tid: til
Ledige pladser 27
Tilmeldingsfrist: 08. september 2024 23:59

Tilmeld dig her 

Tilmelding kan kun ske med NemID
Hvis du oplever problemer med din tilmelding, så ring til FOA Århus på 8936 6666 

 

I begyndelsen af 1900-tallet var Aarhus en buldrende industriby, hvor mange arbejdere klumpede sig sammen i små lejligheder. Ikke alle steder var boligforholdene lige gode, og store dele af den gamle bykerne var decideret slum.

Ud af dette voksede både kritik af boligspekulanter, nye tanker om bolig- og byplanlægning samt bevidstheden om, at gode boligforhold er mere end bare tag over hovedet. Kom med, når vi skal i sporene på revolutionære socialister, boligtilsynet, den spanske syge og vilde saneringsplaner.

Guiden er Doron Haahr.

Det præcise mødested og den helt præcise mødetid står i en mail, som vi sender til deltagerne, og hvor vi også endeligt bekræfter, at de er tilmeldt.