Huskeseddel til Nicolai Wammen
FOA Århus havde en ganske særlig gave til Nicolai Wammen, da han på byrådsmødet onsdag d. 10. august 2011 stoppede som Århus-borgmester.
Af: Anders Schou
|
Mange forventer, at Nicolai Wammen skal være Indenrigs- og Sundhedsmister, hvis Danmark får en socialdemokratisk ledet regering, når efterårets valg er afgjort, og derfor havde fagforeningens næstformand Inge Jensen Pedersen samt sektorformændene Jan Nonboe og Ulla Warming en meget stor huskeseddel med til byrådsmødet.
Sedlen opfordrer Wammen til at huske og opfylde en række ønsker, hvis han får den vigtige ministerpost, blandt andet foreslår FOA Århus, at en ny regering giver kommuner og regioner frit valg, når det gælder fritvalgsordninger og andre former for udlicitering,, så de selv kan bestemme, om de vil udlicitere.
FOA’s repræsentanter havde også mindre udgaver af huskesedlen med, som de uddelte til de mange, der ville overvære, at Nicolai Wammen sagde farvel til borgmesterposten, som på byrådsmødet blev overtaget af den socialdemokratiske partifælle Jacob Bundsgaard
Se FOA Århus huskeseddel til Nicolai Wammen
Se tv-reportage om huskesedlen og Wammens farvel