Sig det højt

Et halvt hundrede tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter fra FOA Århus mødtes 28. april i Aarhussalen, hvor de diskuterede, hvordan de og andre FOA-medlemmer skal sige fra, hvis forholdene på deres arbejdspladser er uacceptable.

Det skal gerne ske inden medierne bringer historier om dårlige forhold for eksempelvis ældre, børn eller syge, for så vil medlemmerne ofte blive beskrevet som en del af problemet. Hvis de derimod i tide siger fra, så markerer medlemmerne, at de er en del af løsningen. Samtidig er det vigtigt, at folk i den slags situationer kontakter deres fagforening, så de kan få opbakning herfra.
Mødet var en del af forbundets kampagne ”Sig det højt og gør det fagligt” og bød på oplæg og dilemmaspil.
Om aftenen var alle FOA-medlemmer inviteret til at overvære en forestilling, hvor Dacapo-teatret præsenterede en lang række faglige dilemmaer. Omkring 150 medlemmer så forestillingen.

Se tv-reportage fra "Sig det højt"-arrangementet.