Læs op Udskriv Torsdag den 26.05.2011 SOSU-hjælper eksporterer dansk ældrepleje til Ghana En ghanesisk født SOSU-hjælper, Collins Woode, blev så begejstret for dansk ældrepleje, at han nu eksporterer idéen om ældrepleje til Ghana. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Den indsats holder han et gratis foredrag om, og det sker tirsdag den 31. maj fra kl. 14 til 15 på Lokalcenter Trøjborg og Abildgården, Kirkegårdsvej 53, 8000 Århus C. Collins Woode kom oprindeligt til Danmark som musiker. Han blev her i landet og på et danskkursus var der oplæg fra Social- og sundhedsskolen i Århus, der handlede om ældre-plejen og uddannelsen. Ghaneseren blev forundret over, at uddannelse skulle være nødvendigt for at hjælpe ældre. I Ghana bliver ældre, især kvinder, ofte opfattet som hekse og bliver udstødt. Overtro og fordomme florer og nogle ældre bliver samlet i særlige lejre, hvor de lever et usselt liv. Collins Woode tog SOSU-hjælperuddannelsen og blev så fascineret af ældre og det danske system, at han sammen med folk i Ghana dannede organisationen Akrowa Aged-Life Foundation (AALF) og etablerede Trøjborg Centret i Ghana, som forsøger at udbrede idéen om ældrepleje. Centret har navnet, fordi Collins bor på Trøjborg og blev ansat på Lokal Center Trøjborg efter endt uddannelse. Interesserede må meget gerne tilmelde sig foredraget på mail: carefortheaged@aalf.info eller telefon: 5035 2038