Arbejdsgivere vil ikke betale ledighedsdage

Timelønsansatte vikarer oplever ofte, at arbejdsgiverne ikke ønsker at betale for deres første ledighedsdage.

Af: Anders Schou

I princippet skal en arbejdsgiver ganske vist betale en ansats tre første ledighedsdage, de såkaldte G-dage, når den ansatte har haft mere end 74 timers arbejde indenfor de sidste fire uger. A-kassen dækker ikke disse dage, så den ledige får ingen penge for dagene, hvis pengene ikke kommer fra arbejdsgiveren.

Men da arbejdsgiveren blot kan lade være at hyre de timelønsansatte vikarer, som står på deres ret, så oplever mange vikaransatte, at de bliver presset til ikke at kræve deres G-dage.

- Mine kolleger advarede mig direkte om, at hvis jeg krævede mine G-dage, så ville min leder bare bruge andre vikarer, og krisen betyder, at der er mange om buddet, siger en social- og sundhedshjælper, der arbejder i Århus Kommune, og som ønsker at være anonym, da hun frygter det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis hun står frem med navn.

Et ansættelsesstop har gjort det sværere for nyuddannede at få fast arbejde og har samtidig betydet, at de kommunale arbejdspladser ofte har fået flere timelønsansatte. Og FOAs lokale a-kasse i Århus fortæller, at man ofte hører fra medlemmer, der ikke tør kræve deres G-dage.

Formanden for FOA Århus Kirsten Normann Andersen vurderer, at ansættelsesstoppet i Århus Kommune skal ophæves for flere grupper.

- Når der er et voksende antal timelønsansatte, så må det være et tegn på, at kommunen kan fastansætte flere, mener hun.

Kirsten Normann Andersen mener også, at regeringen bør afskaffe G-dagene, så ledige får ret til dagpenge fra første ledighedsdag.

- Måske var meningen med G-dagene oprindeligt, at de skulle stoppe arbejdsgivere, der ville spekulere i dagpengesystemet. Men især i krisetider som nu kommer medlemmerne ofte i klemme, fordi arbejdsgiverne har så mange at vælge imellem, siger FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen.