Fik løntillæg for fem år

Det er en god idé at sikre sig, at man får de løntillæg, som man har ret til. Og hvis man er i tvivl, så bør man kontakte sin tillidsrepræsentant eller FOA Århus.

loentillaeg

Det viser erfaringerne fra en århusiansk skole, hvor en teknisk servicemedarbejder opdagede, at en kollega fik et forskudttidstillæg for aftenarbejde, som han ikke selv fik. Teknisk servicemedarbejderen har skiftende arbejdstider og havde ikke fået tillægget i fem år, så han havde en del penge til gode.

FOA Århus gik ind i sagen, og teknisk servicemedarbejderen får nu efterbetalt godt 30.000 kr.