Læs op Udskriv Fredag den 23.03.2012 Folkefest for mangfoldighed 31. marts FOA Århus opfordrer alle til at deltage, når Aarhus for Mangfoldighed holder folkefest d. 31. marts. Arrangementet er en fredelig protest mod de højreekstremister, der samme dag vil markere sig i byen. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Blandt de højreekstremistiske grupper er English Defence League, der er et forbillede for den norske massemorder, der dræbte 77 unge socialdemokrater på Utøya. Folkefestens talere er blandt andre Åsmund Aukrust fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation, Arbeidernes Ungdomsfylkning, der var til stede på Utøya; kunstneren Lone Hertz; advokaten Bjørn Elmquist og formanden for 3F Transport, Logistik og Byg i Århus Peter Bæk. Der vil også være musik ved arrangementet, der begynder på Rådhuspladsen kl. 13. Herfra går deltagerne i optog til Bispetorv, hvor folkefesten fortsætter kl. 14.30. Oslos Transportabeiderforening, LO Århus og en lang række andre faglige organisationer anbefaler folkefesten, som også flere politiske foreninger, anti-racistiske organisationer, indvandrerforeninger og Kvindehuset bakker op om.