Gratis til ”Forandring nu” 29. marts

Medlemmer af FOA Århus kan få gratis transport til en demonstration, som initiativet Forandring nu! afholder den 29. marts klokken 16.30 på Christiansborg Slotsplads.

Forandring nuBag initiativet står FOA og flere andre organisationer, som demonstrerer under parolerne: Stop social dumping i EU. Forsvar velfærd og solidaritet. Beskyt klima og miljø. Bekæmp jobkrise, ungdomsledighed og rå finansmagt.

Det er LO Århus, som arrangerer fælles bustransport til ”Forandring nu”- demonstrationen, og der er afgang kl. 10.00 fra Dansk Metal, Mejlgade 95, 8000 Århus C og forventet hjemkomst til Århus ca. 23.30

Tilmelding sker efter ”først til mølle-princippet” og skal senest ske fredag den 23. marts til:
lo@lo-aarhus.dk.

Deltagelse koster 100 kr., der skal betales i bussen, og som FOA Århus dækker for afdelingens medlemmer. Udover turen får deltagerne en sandwich på både ud- og hjemtur samt fri kaffe.

Læs mere om demonstrationen på
www.forandringnu.dk 

Hent opslag om bustur og demonstration