Læs op Udskriv Fredag den 16.03.2012 Jobrotation for plejepersonale Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker fra Århus Kommune og Århus Universitetshospital skal på efteruddannelse, og imens vil ledige nyuddannede fagfæller få erhvervserfaring, når de passer de fastansattes arbejde. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Kommunen, hospitalet, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Social- og Sundhedsskolen og VIA University College er gået sammen om nogle såkaldte rotationsprojekter. Her vil fastansatte social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker bliver efteruddannet, så de kan sikre, at hospitalet og kommunens hjemmepleje har et effektivt samarbejde om patienterne, der er på et højt fagligt niveau. Begge faggrupper har en voksende ledighed blandt nyuddannede, og jobrotationsprojekterne vil også betyde, at nyuddannede social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker kan få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Efter planen skal de første jobrotationsprojekter begynde til august 2012.