Jura og sundhed for seniorer

FOA Århus holder i marts to møder, som er målrettet medlemmer, der er 52 år eller ældre. Møderne giver seniorerne en rækker informationer om jura og sundhed, som kan være særligt vigtige for aldersgruppen. Begge møder bliver holdt i FOA Århus egne lokaler.

Jura og sundhed for seniorerPå juramødet vil deltagerne blandt andet få at vide, hvad forskellen er på at være gift og leve papirløst sammen, når det gælder arv, testamenter og formueforhold. Dette møde bliver holdt 7. marts fra kl. 19 til 21.30, og tilmeldingsfristen er 22. februar.

Sundhedsmødet giver oplysninger om, hvad der sker med kroppen, når mennesker bliver ældre, og deltagerne vil for eksempel få en viden om blodtryk, blodsukker og kolesterol. Mødet om sundhed bliver holdt 19. marts fra kl. 19 til 21.30, og her er tilmeldingsfristen 5. marts.

Interesserede kan tilmelde sig møderne her: 
Jura 
Sundhed