Mød fagfæller til sektorårsmøder
FOA Århus medlemmer og faggrupper er opdelt i fire sektorer, som snart holder årsmøder. De fire sektorer er Social- og sundhedssektoren, Pædagogisk Sektor, Kost- og servicesektoren samt Teknik- og servicesektoren.
Af: Anders Schou
Sektorerne samler beslægtede faggrupper, og årsmøderne har alle et tema, der kan have særlig interesse for de forskellige sektorers medlemmer. For eksempel består Pædagogisk Sektor af blandt andre dagplejere og pædagogmedhjælpere, og her er temaet: ”Inklusion – er der en grænse?”.
De fire årsmøder bliver alle holdt tirsdag d. 20. marts 2012 i FOA Århus’ lokaler på Christian X’s vej 56-58. Teknik- og servicesektorens møde begynder kl. 19, mens de tre andre sektorers møder alle begynder kl. 17.30.
Sektorårsmøderne blev tidligere holdt samme dag som FOA Århus generalforsamling. Erfaringen har imidlertid vist, at der let kan opstå et uheldigt tidspres, når afdelingen holder generalforsamling i forlængelse af sektorårsmøderne, og derfor har afdelingsbestyrelsen besluttet, at FOA Århus skal holde sektorårsmøder og generalforsamling på forskellige datoer. Afdelingen har således først generalforsamling d. 19. april 2012.
Der er spisning ved sektorårsmøderne, og derfor beder FOA Århus om, at folk tilmelder sig senest d. 13. marts 2012, hvis de ønsker at deltage.
Interesserede kan tilmelde sig her:
Social- og sundhedssektoren
Pædagogisk Sektor
Kost- og servicesektoren
Teknik- og servicesektoren
Program og dagsorden for sektorårsmøderne kan downloades her til opslagstavlen
Social- og sundhedssektoren
Pædagogisk Sektor
Kost- og servicesektoren
Teknik- og servicesektoren