Plejepersonale skal tippe rådmand

Ældreplejens ansatte kan nu direkte give Sundhed- og Omsorgsrådmand Thomas Medom(SF) tips og gode råd om, hvordan ældreplejen kan bruge flest mulige ressourcer tættest muligt på borgerne – for eksempel ved at afskaffe overflødig dokumentation.

Rådmanden har foreslået, at to såkaldte minicamps – en for plejeboligernes ansatte og en for hjemmeplejens – skal give deres bud på, hvordan ældreplejen kan fungere bedst muligt. Disse paneler af hverdagens eksperter skal hver bestå af omkring 25 ansatte, som så skal mødes med rådmanden.

En del interesserede meldte sig på et medlemsmøde for ældreplejens ansatte, som blev holdt hos FOA Århus torsdag d. 11. oktober. Der er imidlertid stadig ledige pladser i de to paneler, og interesserede kan melde sig på mail: aarhus@foa.dk.

Skriv ”Minicamps” i emnefeltet og opgiv navn, stilling, arbejdsplads og telefonnummer i mailen.