Læs op Udskriv Tirsdag den 25.09.2012 Plejestrejke slutter efter dialog Det strejkende plejepersonale på ni århusianske plejehjem genoptog arbejdet tirsdag morgen d. 25. september. Det skete efter et dialogmøde, som de ansatte i ældresektoren havde haft med sundheds- og omsorgsrådmand Thomas Medom mandag aften i FOA Århus’ lokaler. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Efter mødet var de ansatte glade for dialogen, der gav dem et håb om, at der er forbedringer på vej. - Det var flot, at Thomas stillede op, og det virkede som om, han forstod, det er vigtigt, at bruge ressourcerne på en måde, så der kommer flere hænder i plejen, sagde social- og sundhedsassistent Malene Rudbjerg fra Skelager. Rådmand Thomas Medom fik også en snak med demonstranter torsdag d. 20.9.Fra Malling Plejehjem deltog Marian Jensen i mødet. De ansatte herfra strejkede ikke, og det var der en naturlig forklaring på. I en dagvagt er de ansatte nemlig kun tre til 19 beboere. - Vi er i forvejen kun et nødberedskab, ellers ville vi helt sikkert også have nedlagt arbejdet, vurderede hun. Dialogmødet gav hende et håb om, at rådmanden vil sørge for, at ledelsen giver de ansatte mulighed for at behandle borgerne etisk korrekt. - Det kan ikke være rigtigt, at borgerne kun kan få en tør ble på hver 8. time, forklarede hun. Rådmand Thomas Medom forklarede efter mødet, at kulturen i ældreplejen skal bygge på åbenhed og ærlighed. - Det er vigtigt, at kritik bliver set som noget positivt, og den kultur vil jeg tage initiativ til at styrke, sagde han. Rådmanden lovede også at se på, hvordan ressourcerne i ældreplejen bliver brugt. - Vi skal ikke have unødvendig dokumentation og i det hele taget bruge ressourcerne tættest muligt på borgerne, sagde han. Rådmanden, ældreplejens ansatte og FOA Århus har aftalt at holde et nyt dialogmøde i december, hvor de kan se på, hvordan situationen i ældreplejen har udviklet sig. Se TV-indslag om strejkeaktion d. 21/9:Strejkende fik fat i minister