Sektorårsmøder gav nyttig viden
Omkring 110 medlemmer deltog, da FOA Århus’ fire sektorer holdt årsmøder d. 20. marts i FOA Århus’ lokaler.
Af: Anders Schou
De fire sektorer er Social- og sundhedssektoren, Pædagogisk Sektor, Kost- og servicesektoren samt Teknik- og servicesektoren, som hver især samler beslægtede faggrupper.
Årsmøderne havde alle et tema, der særligt kunne interessere de forskellige sektorers medlemmer. Pædagogisk Sektors tema handlede således om inklusion, mens Social- og sundhedssektorens tema var fag og faglighed. I Teknik- og servicesektoren debatterede medlemmerne efterløn, pension og løn, og i Kost- og servicesektoren var temaet: Kan det offentlige styres som en koncern?
Du kan se et tv-indslag, der omhandler sektorårsmøderne her.