Ny elektronisk tilmelding til arrangementer

FOA Århus medlemmer skal fremover bruge en ny procedure, hvis de vil bruge computeren, når de tilmelder sig fagforeningens arrangementer.

Midt i juni modtager du og afdelingens øvrige medlemmer et nyt nummer af Fagbladet FOA Århus, som præsenterer efterårets mange spændende arrangementer. Som sædvanlig kan interesserede tilmelde sig ved at indsende en blanket, de finder i bladet eller via computeren.

Ny tilmeldingsprocedure
Hvis du vil tilmelde dig digitalt, så er tilmeldingsproceduren imidlertid ændret. Fremover skal du logge dig ind på tilmeldingsformularen enten via NemID eller dit medlemslogin til FOA.

Du tilmelder dig et arrangement på følgende måde:

  1. Klik på linket Tilmeld dig her under det enkelte arrangement
  2. Log på med dit NemID eller medlemslogin til FOA
  3. Bekræft dernæst dine kontaktoplysninger – mailadresse og mobilnummer. Er oplysningerne korrekte, skal du blot klikke på knappen Opdater for at komme videre. Er oplysningerne forkerte eller felterne er tomme, beder vi dig om at tilføje de rigtige oplysninger og klikke på knappen Opdater.
  4. Herefter omdirigeres du til selve tilmeldingsformularen. Udfyld felterne og klik på knappen Udfør.

Når du har tilmeldt dig arrangementet, får du automatisk på mail en bekræftelse på, at vi har registreret din tilmelding, men vi skal gøre opmærksom på, at du først er endelig tilmeldt, når du efter tilmeldingsfristens udløb får et brev fra os med bekræftelse på din tilmelding.

Afbud
Hvis du bliver forhindret i at deltage, så meld afbud hurtigst muligt ved at klikke på linket Klik her for afbud i den mail, du fik, da du tilmeldte dig.