SOSU-assistent fortæller om ældres usle liv i Ghana

Mange ældre i Ghana lever usle liv, fordi overtro og fordomme omkring ældre er udbredte. Det fortæller den ghanesisk fødte SOSU-assistent Collins Woode Mensah, som i FOA Århus’ lokaler holder foredraget ”Et land, hvor alderdommen ikke er velkommen.”

I Ghana bliver ældre og især kvinder ofte udstødte, fordi den øvrige befolkning opfatter dem som hekse. Det betyder, at mange ældre lever i særlige lejre, hvor forholdene er usle. 

Collins Woode Mensah har stiftet foreningen Akrowa Aged-Life Foundation, fordi han ønsker at forbedre forholdene for Ghanas ældre borgere. Idéen er at overføre dansk viden om ældrepleje, og foreningen har derfor etableret ’Trøjborg Centret’ i Ghana.

Navnet er valgt, fordi Collins Woode Mensah blev ansat på Lokalcenter Trøjborg efter endt uddannelse.

Han holder foredraget torsdag d. 14. marts 2013 fra kl. 19 til 21. Tilmelding senest mandag d. 25. februar, og det kan ske her.