Stem på Flemming Rasmussen til TryghedsGruppens repræsentantskab

FOA Århus opfordrer til, at afdelingens medlemmer stemmer på Metal Århus’ næstformand Flemming Rasmussen, hvis de har stemmeret til Tryghedsgruppens repræsentantskabsvalg.

Det er medlemmer, der har tegnet forsikring hos Tjenestemændenes Forsikring, Tryg samt Nordea Liv & Pension, som kan være med til at vælge repræsentantskabet i TryghedsGruppen.
En aftale mellem FOA Århus og Tjenestemændenes Forsikring betyder, at medlemmerne kan tegne attraktive forsikringer hos selskabet, selv om de ikke er tjenestemænd.

Tryghedsgruppens repræsentantskab er gruppens øverste myndighed, udpeger bestyrelsen og kan indgå i TrygFondens regionale råd, der beslutter, hvilke lokale aktiviteter, fonden skal støtte.

FOA Århus anbefaler Flemming Rasmussen, som blandt andet vil arbejde for forsikringstagernes tryghed og mener, at Trygfonden skal fortsætte sit arbejde for trafiksikkerhed, hjertestartere og redningsstationer på de danske strande. 

Læs mere om baggrunden for FOA Århus anbefaling her

Læs mere om TryghedsGruppen her

Valg til TryghedsGruppen kan ske her