Læs op Udskriv Tirsdag den 23.04.2013 TV: Midttrafik forfølger kritikere Inden for tre måneder er otte fagligt aktive buskontrollører enten blevet bortvist eller indkaldt til tjenstlige samtaler hos Midttrafik. FOA Århus mener, at selskabet er gået amok og straffer kritikere af et dårligt arbejdsmiljø. Se rekonstruktion om påstået snyd ovenfor. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Peter Justesen Alle otte kontrollører har støttet en fagligt aktiv linje, som blandt andet har ført til kritik af arbejdsmiljøet, og FOA Århus mener, at de nu bliver straffet for blandt andet at have talt med arbejdstilsynet og pressen.Fem af kontrollørerne er blevet beskyldt for at have fusket med buskontroller, og kontrollør Leif Hansen er en af dem. Han var oprindeligt mistænkt for at have snydt med 11 kontroller, men det antal har Midttrafik nu skåret ned til fire sager.En af sagerne drejer sig om en episode ved Saralystparken i Århus. Midttrafik mener ikke, at Leif Hansen og hans kollega Daniel Frost har været i stand til at kontrollere tre busser inden for et bestemt tidsrum, men videokonstruktionen ovenfor viser, at det med Midttrafiks egne tal sagtens kan lade sig gøre. Se rekonstruktion ovenfor. Resten af disse sager er kendetegnet ved, at de fremlagte data fra bussernes GPS og tidsdataene fra kontrollørernes håndholdte computere ikke kan sammenlignes. Og når antallet af kontroller pr. kontrollør i gennemsnit er på mindst 25 om dagen, så er det påfaldende, at Midttrafik kun kan finde fire sager hos Leif Hansen på et halvt år i perioden 8. februar 2012 til 12. juli 2012. De sidste tre kontrollører har ifølge Midttrafik uberettiget søgt på fødselsdatoer på deres håndholdte computere. Det afviser FOA Århus og kontrollørerne ikke, men fagforeningen mener, at en søgning på egen fødselsdag og en søgning på en kærestes fødselsdag er normal praksis for at øve sig, mens en søgning på en chefs alder falder ind under bagatelgrænsen og blot burde have udløst en advarsel.FOA Århus mener, at bortvisningerne er et ekstremt, men desværre ikke enestående eksempel på, at nogle arbejdsgivere opfatter brutalitet som en del af ledelsesretten. Det er en situation, der selvfølgelig er helt uacceptabel, og som vi skal sætte alt ind på at ændre.Se udtalelse om sagen fra FOA Århus’ generalforsamling torsdag d. 18. april her.