Læs op Udskriv Onsdag den 15.01.2014 Debatindlæg: FOA Århus siger ja til whistleblowerordning Del på Facebook Del på X Send som mail Århus Stiftstidende skriver mandag d. 13. januar, at fagforeningerne stritter imod en whistleblowerordning, der vil betyde, at ansatte og andre diskret kan fortælle, hvis nogle forhold i Århus Kommune er problematiske. I FOA Århus vil vi gerne understrege, at vi ikke er modstandere af sådan en ordning. Vi er faktisk tilhængere af en whistleblowerordning, men det er af mangel på bedre. Vi mener, at en whistleblowerordning er en lappeløsning på et mere fundamentalt problem, som handler om, at nogle kommunale arbejdspladser kan have en ledelseskultur, der ikke respekterer de ansattes ytringsfrihed tilstrækkeligt. Og vi mener også, at en større adgang til aktindsigt ville være et bedre redskab. Hvis retten til aktindsigt eksempelvis også omfattede interne arbejdspapirer, så ville fagforeninger, presse og andre interesserede lettere kunne afsløre og stoppe kommunale uregelmæssigheder. Men som situationen er lige nu, så er en whistleblowerordning da bedre end ingenting. Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen FOA Århus Christian X’s vej 56-58 8260 Viby Se øvrige nyheder